Da Vera begyndte at sige ja

Verdens mindste Vera bliver langsomt større. Ligesom de fleste andre børn jo gør det. Hun er et bestemt lille menneske, der gør ting i den rækkefølge, hun finder fornuftig. Det gælder også tale.

I min familie har vi altid vendt øjne, når folk sagde miav-kat eller vov-hund. Det hedder for pokker kat og hund. Vera har hele sit lille liv været enormt optaget af dyr. Og har indtil nu nægtet, at de hed andet end deres lyde. Derfor hed en kat miav og en hund vov. Og sådan var det også med elefanter, ænder, løver, bjørne og alle de andre dyr. De hed deres lyde. Det var helt okay, at vi andre sagde kat og hund og elefant. Det kunne hun kun trække lidt overbærende på øjnene af.

Ja og nej var heller ikke en del af vokabulariet. Det var mm og mmm med lidt forskellig betoning. Som de indfødte Vera-eksperter hurtigt lærte at tyde. Om ikke før, så på den hårde måde. Alligevel havde hun ikke helt gode erfaringer med mm-lydene, og udviklede derfor et klingende nej. Som overhovedet ikke var til at tage fejl af. Og der ikke var nogen mening i at ignorere. Her er et nej – et nej. Og så var der ingen grund til at svare andet end mmm, når hun ikke mente nej.

Derfor blev jeg pænt overrasket, da barnet sagde højt og klart JA i telefonen. Og det gentog sig, da hun ankom søndag eftermiddag. Ja, ja og ja. Og meget mere ja end nej. Af en eller anden grund. Indtil vi nåede til noget med at gå i seng, så vi andre kunne se Forbrydelsen i fred. Så det gjorde vi ikke. I fred, altså.

Men det er, som om det lille ja har sat en strøm af ord i bevægelse. Abe, udbrød barnet med høj røst, da vi bladrede frem til en abe i den nye bog. Og fant råbte hun og pegede på puden med en eksotisk elefant.

Hun har fat i noget, det kloge lille barn. Jeg bliver fuldstændig blød af nuttethed, når hun siger ja. Der er ingen, der kan sige ja så sødt som Vera. Og hun har set det. Hun siger ja og ja og ja, indtil vi bliver urimelige og vil kyle hende i seng, mens vi bliver siddende og hygger i sofaen. Men hun har luret, at verden åbner sig meget mere, når hun siger mere ja end nej.

Jeg håber virkelig, at trenden med at sige fra, er gået over, når hun bliver stor.

, ,

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 45, der følger denne blog

%d bloggers like this: