Lørdagstomgang

Jeg har trukket nitten i søvnlotteriet for tiden. Det er ikke helt ualmindeligt i december, fordi den har lagret så mange rådne erindringer. Ikke om jul, men om shock, sygdom og ulykke.  Det er jo gået godt, men erindringen ligger der. Og er måske med til at holde mig vågen, når nisserne bryder frem omkring mig. Og kombineret med store deadlines og alt for meget arbejde bliver det en skidt cocktail. Som gør mig til en sur kælling. Af den slags som spreder gylle ud over enhver forsamling. Fordi det hele summer op i sådan et mix af træt desperation. Og hele tiden bliver lidt værre, fordi alting også bliver væk i det tiltagende rod omkring mig. På mit skrivebord og i stuerne. Jeg julesumper.

Men det rager jo ikke andre end mig selv. Det er jo mit problem. Som andre faktisk ikke er forpligtede til at forholde sig til. Der er aldrig kommet noget godt ud af at være en pest. Nu har jeg rystet posen. Afleveret det ene store projekt og sendt det ud i verden. Og et par mindre. Holdt julefrokost med mine yndlingskolleger og min yndlingschef. Som jeg skal have vredet de sidste godbidder ud af, inden hun er væk.

Og nu sidder jeg bænket med varm te. Jeg vågnede efter mere end otte timer under dynen med lukkede øjne. Tyk i hovedet af al den søvn. Tog en evighed om at lukke øjnene helt op og møde verden, som var smurt ind i noget helt glad sol og frost. Morgenturen over Amager Fælled gik på knasende is og gennem gnitrende krystaller.

I dag er jeg et venligere menneske. Og om lidt tager jeg til byen og fejrer min søn. Som på en eller anden måde fylder 35 og på en måde er meget voksen.

IMG_0974

  1. #1 af inger@anneberg.dk om 8. december 2012 - 13:42

    Rigtig god dag med sønnen. Det er faktisk lidt befriende når du skriver disse sure, pestfyldte klummer, menneskeligt, dejligt. Har selv sådan en følelse for tiden. December er en træls måned når man ikke har overskud til at bære al dette jule-lalleri. Min storesøster Kirsten har fået at vide at hendes cancer er tilbage, den som hun blev opereret for for to år siden. Nu i leveren. det er øv og atter øvog gør mig dybt deprimeret og derfor helt opmuntret af at se din klumme -at sådan er livet også i perioder. Er på vej til København for at besøge yngstebarnet – med en støvsuger i kufferten. Tror hun bliver glad, århundredets kalenderglave, ikke ?
    kh Inger

    • #2 af Helle om 9. december 2012 - 09:29

      Kære Inger. For fanden da. Hvor er det synd for jer. Aj, det blir lige en mail også. Knus Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 40, der følger denne blog

%d bloggers like this: