Et svirp af pisken

Det er meget sjældent, at kræftmonsteret stikker sit grimme fjæs frem. Men jeg får et lille svirp af den onde pisk ved vintertide. Mit livs forbandelse har efterladt mig med et laset immunforsvar, der tror, at årets influenza skal bydes indenfor. Hvert år. For jeg kan se, at jeg de sidste par år har hostet mig igennem febertågerne ved denne tid.

Faktisk har jeg i flere år haft officiel tilladelse til at få influenza. Uden panikanfald. For influenzasymptomer er ikke noget, man spøger med de første år efter lymfekræft. Lidt feber, der varer ved. Træthed. Klamme svedeture. Hudkløe. Hævede lymfekirtler. Blå mærker eller en smule blod på tandbørsten. Alt sådan noget, der kan dukke op med en uskyldig vinterinfluenza, kan også være lymfekræft i forklædning.

Så når influenzaen giver en bonusomgang. Og hæger sig fast i min trætte krop lidt længere end i andre. Begynder alarmklokkerne ganske stille at hvisle, og min mave bliver en lille hård indvendig knold. Jeg trækker dynen lidt tættere omkring mig, mens der kryber mikroskopiske myrer under min hud. Og jeg bliver lidt stille.

Indtil jeg kan mærke, at det, der bare var en vinterinfluenza, stille siver ud gennem mine tæer. Og livet går videre.

  1. #1 af Hulemor om 28. februar 2013 - 00:36

    Uha ja. Jeg kan jo dårligt sige, jeg forstår det. Man skal nok have prøvet det. Godt det er på retur, så du kan trække vejret ned i maven igen. Kram

  2. #2 af ...på nye eventyr om 1. marts 2013 - 09:26

    Arh, jeg kender det med at symptomer kan freake ud selv om mine knude ikke var ondsindet. Jeg hepper på de tæer får lukket de sidste rester ud inden længe!

    Blod på tandbørsten lyder uhyggeligt!

  3. #3 af Katrine om 5. marts 2013 - 18:39

    Pis! Det lyder som noget af en angst, som bare kan komme snigende, når du har været derude, hvor du har været, og som jeg ikke aner en disse om. Men du er fit og en af de stærkeste kvinder jeg kender.
    Knus :-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 41, der følger denne blog

%d bloggers like this: