Lidt hjemkomstsniksnak

Opvaskemaskinen tøffer i baggrunden, og vaskemaskinen snurrer. Der er blevet stille i stuen. Vera og Sofie er draget i vuggestue og til jordemoder. Jeg er hjemme. Og jeg har pakket mig ind i kærlighed og gensyn.

Sofie er stadig ikke blevet til to. Deres lejlighed er ikke blevet helt færdig, så de bliver boende i Sydhavnen lidt endnu. Jeg har sovet på sofaen og er blevet vækket af små trippende fødder og en varm barnekrop, der hurtigt som et lyn smutter under min dyne. Så har vi ligget der sammen og vågnet stille til Sydhavnens morgenlyde, mens vi har kigget ud på himlen.

De øvrige yndlingspiger har været forbi og fået velkommenhjemkram, og Alma synes, at der jo er rigtig god tid til en teltferie nu.

Jeg har løbet de første ture på det flade Amager. Og kan glæde mig over at kunne spurte til toppen af Mount Anna – med Vera i løbevognen. Løbeture med Vera er altid særlige. I går samlede vi sten, som vi gemte i nettet. Fordi Vera har opdaget underet ved at kaste sten i vandet. Vi sang og råbte og hujede. FYI er det en særlig udfordring at synge ‘Se min kjole’ i løb. Bagefter smed vi først alle stenene i vandet fra pontonen. Og jeg sprang i kanalen, mens Vera hujede og skreg af grin.

Det er godt at være hjemme. Jeg tager Vera med på sommerbesøg i Mols Bjerge. Og tager løbevognen med. Mens forældrene kan holde et par fridage. Eller føde. Eller hvad de nu beslutter sig for.

Jeg kan bare glæde mig over at have ferie endnu og at turen har efterladt mig i ret god form. Faktisk har jeg glædet mig over den sidste uge med løbeture i bjergene. Selvom min egentlige tur blev afbrudt. Der kommer ferierefleksioner i de kommende dage.

IMG_1909

  1. #1 by Anna Skyggebjerg on 18. juli 2013 - 15:22

    Velkommen hjem, dit über-fantastiske-menneske.

    • #2 by Helle on 25. juli 2013 - 21:21

      Tak, søde Anna

  2. #3 by Katrine on 19. juli 2013 - 21:00

    Hej med dig og velkommen hjem. Er selv lige kommet hjem og skal lige have læst update på dig og dine oplevelser. Efter du stoppede GR5. Og dejligt at se og høre, at løbejoggeren har det godt og er i gang.

    • #4 by Helle on 25. juli 2013 - 21:22

      Tak. Løbevognen er i fuld gang, og Vera elsker den

  3. #5 by peteriverpetersen on 23. august 2013 - 19:36

    Fantastisk, at du skriver om at løbe med et andet udgangspunkt end præstationen.
    Læste for nogle år siden Murakamis løbebog, og han gør det samme.
    Altså beskriver det at løbe – metaløbet? – uden at forholde sig til hvor hurtigt han løber.
    Har selv løbet maraton tre gange, og satser på et 50-kilometers natløb næste år :-)

    • #6 by Helle on 25. august 2013 - 21:08

      Åh, jeg elsker også Murakamis bog. Kender du Frisk fisk til inkaen? Af Klaus Rothstein. Den kan lidt af det samme.
      Løb er naturoplevelse, sansning og meditation. 50 kilomters natløb lyder vildt, alligevel.
      Og jeg elsker dine Taxatanker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 50, der følger denne blog

%d bloggers like this: