En stille tak

Jeg vover pelsen og laver et lille skriv til et ganske særligt menneske.

Min mor har kræft. Selvom vi havde lavet en aftale med universet om, at vi havde taget vores tjans der. Ikke pænt gjort, univers. Min mor er ikke så ung længere, og hun har også både kemi og isenkram til at hjælpe hendes slidte hjerte til at tøffe afsted og gøre det, hjerter skal.

Vi har været nedbøjede og lidt splintrede, fordi lægerne ikke kunne gøre ret meget for hende. Lindrende behandling, hed det. Og vi holdt os tæt til hinanden, mens vi skiftedes til at trøste.

I går i telefonen var noget forandret. Der gik en stund, før det gik op for mig, at det jeg hørte i min fars stemme mindede om munterhed. Så uvant for tiden. De havde været til samtale med en kræftlæge. Og lægen fortalte uden omsvøb min mor, at det var helt usædvanligt at se en 82-årig med hendes kræftsygdom se så godt ud. Midt i den lindrende behandling. Derfor havde lægerne talt sammen og ændret på beslutningen om ikke at kunne gøre noget overfor sygdommen. De ville tilbyde hende kemoterapi.

Derfor lød min far pludselig opstemt. Og min mor med. Der var en ny energi i stemmerne. Selv da min far leende udbrød, at der jo ikke er meget godt at sige om kemoterapi.

Vi kører en tur ned til åen og går en tur hver dag, sagde min far. Der er jævnt terræn. Og min mor har de vandrestave med, som vi gav hende i fødselsdagsgave for to år siden.

De tror på det, lægerne. Det bliver hårdt. Slemt, måske. Men de tror på det. Og vi er lige her. Hele tiden.

Du er en sej kvinde, du min mor. Som så gerne vil leve. Du får min ubetingede hyldest for din sejhed. Uanset hvordan alting går.

Og du, universet, du får alligevel en stille tak. For at ændre på planerne. Og forære os mere tid. Sammen.

18 thoughts on “En stille tak

  1. Åh Helle hvor er det godt, verden engang imellem –
    også ville os det bedste.
    Gode og varme tanker til dig, din mor og familien
    Knus Helle

  2. Kemo er en kælling. Men en medicin-kælling. Alt det bedste til din seje mor og til seje dig.
    (Kælling er udviklet sprogligt fra kærling, for resten. /nørde-oplysning)

  3. Håbder det går fremad for din mor. Din historie om hendes sygdom vidner om, at nogle mennesker måske godtager en beslutning om ikke-behandling uden at presse på – tidligere i forløbet end naturligt. Men også om fleksibiliteten i det danske sundhedsvæsen med løbende vurderinger fx at her er et menneske, som gerne vil kæmpe og tilsyneladende også har både de fysiske og mentale ressourcer til det. Et klap på skulderen til det danske sundhedsvæsen og prioritering af patienternes ønsker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s