Verden, altså

Mine forældre er for mange år siden holdt op med at tro på, hvad jeg siger. Når jeg siger noget om, hvor lang tid noget tager.

Derfor kan det jo undre, at min far alligevel spurgte, hvor lang en tur, jeg ville løbe, da jeg snørede skoene sidst på eftermiddagen. Og alle må tro mig, når jeg siger, at jeg mente det, da jeg sagde en lille halv time.

Jeg kan jo ikke gøre for, at verden druknede mig i pænhed, da jeg ramte Gudenåen. Og alle ved, at når verden gør det, kan skoene ikke stoppes. Så bliver de ved. Og ved. Med at løbe videre i alt det pæne. Så stopper tiden. Og jeg løber rundt i en lille vidunderlig tidsboble.

Nåmen, det blev kun til cirka dobbelt så lang tid. Og jeg havde slæbt brænde hele eftermiddagen. Og de kender mig jo. Så det hele passede alligevel.

IMG_2315

IMG_2317

IMG_2322

  1. #1 af Pernille om 15. oktober 2013 - 10:50

    En løbetur tager den tid en løbetur skal tage.

    • #2 af Helle om 15. oktober 2013 - 14:17

      Og i dag annoncerede jeg, at jeg ville løbe i en time – og løb i godt halvanden…. Aner man et mønster her?

  2. #3 af MrsBaloui om 16. oktober 2013 - 08:44

    Ha ha :) Når først skoene løber, så er det med at følge med <3
    Jeg bruger Multirunner.dk og skulle bare ha' løbet 4 km let løb – men endte med 6 i tempo ;)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 45, der følger denne blog

%d bloggers like this: