Bogforum i Bella Center

For år tilbage droppede jeg Bogforum. I Forum var der for mange mennesker på alt for lidt plads, og med mine knapt 160 cm ragede alle andres kroppe langt op over mig. Jeg kunne hverken se eller røre mig. Lørdag lagde jeg min billet fra Litteratursiden i tasken og tog i Bella Center til mit første Bogforum i flere år.

Og der var plads. Også til små mennesker som mig. Humøret bimlede omgående i vejret over de mange kvadratmeter, der var reserveret børn og barnlige sjæle, straks efter indgangen. Så fyldt med farver og tegninger og kreative rum. Her lyttede jeg til Maren Utaugh i fornøjelig samtale med Stine fra Stinestregen, mens Marens børn tegnede på sidelinjen. Samtalen kredsede om Marens striber – på bloggen, i hendes bog og i Politiken – og om børneopdragelse og livet som kvinde og mor.

De store sale var fyldt med mennesker og bøger. Jeg forhåndsopgav det ret indviklede program, som min lørdagskrøllede hjerne slet ikke kunne navigere efter. I stedet besluttede jeg at chance den rundt og se, hvad lørdagen og Bogforum ville tilbyde.

Hos Politiken kunne jeg drysse rundt og se på bøger, mens jeg lyttede først til Line Knutzon og Peter Frodin i samtale med Lars Buhkdal om Lille Allan, og senere til Bo Lidegaard, der fortalte om sin bog ‘Landsmænd – de danske jøders flugt i oktober 1943’.

På Tranescenen kom jeg Ganske tæt på Jørgen Leth og Lars Movin i samtale om Leths filmproduktion og Movins bog om den. Samtaleformen så ud til at bekomme Jørgen Leth, der afdæmpet og klogt talte om at gøre sig livserfaringer som atlet og som filmmager. Og om at gøre op med myten om den hjernedøde cykelrytter. Atleter som cykelryttere bliver gang på gang presset til det yderste, og det lærer de hele tiden af. De har derfor mulighederne for at blive meget kloge mennesker, sagde han. Og han skabte analogier til sit eget filmmageri, hvor man produktioner var årtier undervejs, fordi han hele tiden måtte lære og hele tiden time produktionen. Derfor blev samtalen også om stædighed og vedholdenhed.

Jeg gik på opdagelse i Saxo’s univers af e-bøger, og jeg spottede Michael Rasmussen på vej væk. Jeg mødte et utal af gamle og nyere venner. Og jeg faldt over Modtryks stand med Rune T. Kidde udgivelser. Som jeg måtte købe lidt af til de små mennesker i vores familie, som må leve uden at have kendt ham.

Jeg undgik de populære krimiforfattere. Jeg er ikke nogen stor krimifan, og der var sindssygt mange mennesker omkring dem. Jeg bliver hurtigt træt af fortænkt ondskab, og jeg bruger helst min tid på forfattere, som har mere på hjerte end mordgåder.

Senere trak jeg mod Spotscenen for at høre nogle af de nye forfattere fra Forfatterskolen. Her var ikke mange mennesker, og jeg lænede mig nonchalant mod baren ikke langt fra scenen. August Boberg læste digte, og det var som at hvile sindet på en ø midt i havet. Da han var færdig, trådte ham, alle taler om, på scenen. Yahya Hassan, 18 år.  Jeg havde i en slags antibevægelse ikke haft hans bog i hånden. Hvad kunne en ung og meget nyudklækket digterspire mon sige en gammel kælling som mig? Mon ikke han blot var overhypet af sultende medier? Alt det åd jeg igen. Han er digter. Han tryller med ord og blæste sine stærke digte direkte i maven på mig.

Jeg gik fra Bogforum med to af Rune T. Kiddes bøger i en pose. Jeg orkede ikke den lange kø for at købe et signeret eksemplar af Yahyas digte. Det gjorde min svigerdatter, så nu har jeg alligevel den unge digters bog med kragetæer på forsiden.

Næste år vil jeg igen være at finde i Bella Center. Næste år vil jeg have to dage, og jeg vil sørge for at have et barn eller to i hånden, fordi alt det for børn er for fedt. Og det er bare sjovere, når der er rigtige børn med. Tak, for et superfint arrangement.

Og tak til Litteratursiden for billet.

  1. #1 by betteskov on 11. november 2013 - 08:30

    Huha – jeg har svært ved at forestille mig Bogforum endnu mere presset end i år, hvor jeg havde min debut som gæst! Det bliver bestemt ikke min sidste tur derover, Jeg havde også en stor oplevelse med at høre Yahya Hassan. I al virakken havde jeg slet ikke fattet, hvor meget humor han egentlig har – og kunstnerisk talent! Jeg valgte at kæmpe for en autograf, og fik endda vekslet et par ord med ham. Han var afdæmpet og virkede langt ældre end sin alder.
    Rune T Kidde er et godt køb – det er synd for de små, de ikke kan høre ham læse live. Det var min bedste oplevelse på Louisiana Literature i år. Hærge-Hans og Grumme Grethe :-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 49, der følger denne blog

%d bloggers like this: