Deadlines og drømme i dagligstuen

Sidder på endnu en deadlines absolutte bagkant og drømmer små og store drømme. Undrer mig igen over at sidde en sen aften og spænde i nakken over tasterne for igen at trylle noget skriv færdig til tiden. Og minder mig selv om Lenes du-er-så-god-til-deadlines statement, sidst jeg sad her. Har med vilje ikke slået messenger til, for min bagkant er så heftig, at jeg ikke tåler forstyrrelse.

Kontoret er rykket ind i sofaen. Min yndlingsplads til pressede deadlines. Jeg har en stor flydesofa med plads til umådelige mængder papir omkring mig. Imens flyver snowboarderne rundt i min fladskærm og skaber lige netop den forstyrrelse, jeg alligevel har brug for. Eller – jeg ville i hvert fald nødigt gå glip af ski og snowboard, når nu jeg overhovedet ikke kommer på skiferie selv. ZIP – der skød den første drøm sig ind i bevidstheden. Lige så meget, jeg afskyer vores langvarige vintervejr, elsker jeg at suse ned ad pisterne i Alperne eller Dolomitterne. Det er noget andet. På pisterne har jeg fri. Jeg kan lege fra jeg slår øjnene op, til jeg vælter træt og tilfreds under dynen om aftenen. Frisk bjergluft i litervis fra morgen til aften. Grin, blå mærker, sne i håret, fadøl og wienerschnitzel. Dream on – det bliver ikke i år.

Videre på tasterne. Uf, nakken har ikke godt af timerne ved tastaturet i sofaen. Jeg lader hovedet rulle lidt fra side til side. ZIP – næste drøm ruller ud over mit indre lærred. Kærlige, stærke fingre masserer min værkende nakke, mens jeg slapper helt af til snowboard kommentatorens lidt monotone stemme. Mine skuldre falder langsomt ned på plads. Jeg trænger virkelig til den massage. Måske har jeg bare været single på den fuldstændig single agtige måde lidt for længe. Og arbejdet lidt for meget lidt for længe. Det ville i hvert fald være dejligt med sådan et par stærke, kærlige hænder. Men – dream on – det bliver heller ikke lige nu (med mindre han står på den anden side af køledisken i Superbrugsen i morgen) (I Birkerød???? Dream on!) I mellemtiden kan man jo nyde Eddie Vetter og Jack Johnson fra Hawaii:

Jeg vrider min opmærksomhed tilbage til tastaturet og skriver videre. Og nu drømmer jeg bare om at blive færdig og nå min deadline. Nu kredser mine drømme om min dundyne i soveværelset ovenpå. Jeg elsker min dyne. Den er lun og vamset, og den er det bedste at putte sig ind i. Sidst jeg var på en længere ekspedition, havde jeg fået en super ekstrem sovepose fra Marmot. Det var som at krybe ind i en livmoder, når jeg krøb i soveposen i teltet om aftenen. Jeg spekulerede seriøst på at sove i den hjemme i min seng. Det krævede afvænning. Men min dyne er næsten lige så god. Og lige om ganske få minutter går den drøm faktisk i opfyldelse. Jeg har skrevet det sidste bogstav og sat det sidste punktum. Mangler bare at trykke på en send-knap, så har jeg nået endnu noget deadline. Jeg har gemt et par stykker til i morgen. Jeg løber aldrig tør. Hverken for deadlines eller drømme.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s