Nyd musikken, mens lørdagen langsomt tripper frem på lette tå. Videoen starter smukt, men har sine grumme sekvenser. Men musikken…
Jeg sov længe idag. Rigtig, rigtig længe. Og det sker ikke så tit her på matriklen. I mine yngre år var jeg berygtet blandt mine nærmeste for at starte dagen ubehageligt tidligt. Alt jævner sig med årene – undtagen rynkerne – og således også mine søvn- og vågne vaner. Det har været en travl, intens uge og en lang natte/morgensøvn var helt velkommen. Jeg skulle heller ikke nå noget. Så jeg vågnede langsomt, langsomt. Greb min bog og luksuslæste, mens dagen langsomt sneg sig ind i mit system. Havde planlagt en morgenløbetur. Men jeg sov så længe, at jeg var glubende sulten. Så turen blev udskudt og byttet ud med et solidt morgenmåltid og Politiken.
Trak så i løbetøjet og løb i skoven. Endelig! Men NOT! Efter fem minutter var det ren skøjtebane. Jeg forvildede mig ind på en ren isbane i håbet om at komme hurtigt ud af skoven igen og bambi’ede mig igennem. Nåede endelig civilisationen og asfalten igen og løb resten af turen på Ravnsnæsvej. Mine ben var brugte. Selvfølgelig kan det mærkes, at der pludselig bliver skruet op til 200 kilometers cykling på en uge. Anyway – man bør vist også holde en slags restitutionsuge hver 4. uge i en målrettet træning. Det kan så passende blive nu i weekenden. Så måske løber jeg ikke helt så langt i morgen. Med mindre det pludselig føles helt fjong. Og det gør det nok ikke, for jeg skal ud og give den gas i de højhælede hele natten.
Men for pokker da, hvor den sol kan skinne sådan en lørdag. Man kunne blive helt bange for at blive småsolbrændt.
God weekend derude. Jeg vil gøre mig lækker og finde det festlige tøj frem.
Godmorgen Helle,
Troede lige et kort sekund at det er muligt at løbe i skoven igen… men nej det var for optimistisk. Jeg savner også at løbe i skovene her hvor jeg bor. Men det kommer.
Lyder som om du træner meget pt. Dejligt for dig.
Hvor langt er dine lange ture mon nu?
Det med at restituerer rigtigt er der nok mange der ikke formåer, fordi man har det bedre med at træne, rent mentalt i hvert fald.
I dag vil jeg afsted på en for mig lidt længere tur, håber det går godt.
God søndag
Kh Karina
Hej Helle
Lyder som en af de der sjældne hyggelige og stille morgener med ro og tid til sig selv.
Jeg savner også skoven – har lige været på rekognoscering i skoven med hunden for at se, hvordan stierne var. Det ser nogenlunde ud, men der er stadig meget is og sne. Så vi håber, at solen snart får ordentlig fat.
Også god weekend til dig.
Kh Katrine
Jeg træner lige nu omkring 50 km løb og cykler normalerweise mindst 200 km hver uge. Cyklen er også mit primære transportmiddel. Mine lange løbeture er under optrapning, men lige nu ca. 22 km. Men med de lange måneder uden cykeltræning må jeg lige holde lidt balance, når jeg trapper den så hurtigt op.
Og lad så den is forsvinde. NU.
kh Helle