Jeg lovede Karin at sprede lidt tips og tricks om at starte som løber her i min lille personlige æter. Hvordan gør man? Hvordan kommer man igang? Hvad skal man anskaffe sig? Så her kommer et par guldkorn.
- Lad dig inspirere! Læs forskellige blogs om løb og vælg nogen ud, som er inspirerende. Nogen som giver dig lyst til at gå i gang. Der er ufatteligt mange. Surf på nettet og find løbeforums, som Dourun, hvor løbere på alle niveauer kommunikerer med hinanden. Min personlige über-inspiration er ham her. Peter Troldborg, en af de rigtig hurtige drenge i Danmark. Som elsker at løbe og elsker sin familie. Som har indrettet sig, så det hele har sin plads, og alligevel kan han løbe om placeringer i de danske marathonmesterskaber. Og som alligevel bliver betalt for at stille op i New York Marathon. Ham elsker jeg! Hver gang jeg møder ham, bobler han af livsglæde og glæden ved at bevæge sig.
- Stjæl med arme og ben – og lav dine indre rollemodeller.
- Køb et par sko. Gør dig selv en tjeneste og køb skoene i en rigtig løbeforretning. Der kan du få råd og vejledning. Man kan godt starte i et par flade kondisko fra Føtex, men oplevelsen er markant bedre i et par genuine løbesko. Prøv dig frem. Få eventuelt en tur på et løbebånd, så du får de rigtige sko, som passer bedst til dine fødder. Regn med at løbesko koster 500-1000 kr. Til gengæld kan de holde ca 1200 km.
- I princippet behøver du ikke købe mere til en start. Meeen der kan godt være noget motiverende ved at lægge ud i noget lækkert, åndbart outfit. Der er bare ikke nogen grundlov, der dikterer større investinger, før man er parat til den første tur i løbeskoene. Det går fint i en gammel t-shirt og et par shorts. På den anden side – investinger forpligter. På den anden side igen – har jeg mødt mange, som føler sig kejtede ved at flashe dyre løbeklude i deres startfase.
- Få skoene på. Luk døren op. Luk igen. Afsted. Så simpelt er det faktisk.
- Læg op til succesoplevelser. Du skal ikke sætte verdensrekord på en halv times løb – nu. Sæt 10-15 minutter af, hvis du er helt nybegynder. Løb et minut – gå to – løb igen. Løb efterhånden flere og flere minutter ad gangen. Og pludselig en dag kan du løbe et kvarter. Næste gang kan du løbe et minut længere. Men øg langsomt. Som tommelfingerregel skal du ikke øge din løbedistance med mere end 10% om ugen. Ellers er du pludselig krøbling.
- Acceptér at kroppen beklager sig. Lungerne føles helt hudløse, læggene og lårene brænder, fødderne bliver ømme. Muskler og kroppen som sådan er omstillingsparate, men ikke fra den ene dag til den anden. Især ikke hvis de har fået lov at være på ferie i flere år.
- Skab vaner. Sådan at løbeturen bliver en fast del af hverdagen. Den sværeste øvelse er at få skoene på – så går resten næsten af sig selv.
- Nogen har glæde af at sætte sig mål. Lad nu bare være med at lægge ud med et marathonløb. DHL-stafetten sammen med kolleger eller et kvindeløb sammen med veninderne er meget bedre mål til en start
- DET SKAL VÆRE SJOVT
Løb er en billig sport. Men den kan sagtens gøres dyr. Der kan så let som ingenting gå forbrugermode i den. Men løbetøj holder uendeligt længe. Jeg har både tights, trøjer og jakker, som er 20 år gamle. Men i morgen henter jeg et par nye tights og en vest på posthuset. Jeg gider jo godt være lidt lækker.
I dag har løbeskoene fået fred i entreen, og jeg har cyklet på arbejde. Næste uge bliver en udfordring, sådan træningsmæssigt set. Der bobler arbejde ud af alle sprækker her og der. Det arbejde saborterer min træning, altså!
Helles Blog 
Det er jo liiiige sådan noget, som jeg ledte efter, da jeg begyndte at løbe – sådan for alvor for mere end 2 år siden. Jeg håber, at mange finder inspiration i dine råd.
😀 Katrine
Tak, Katrine. Det håber jeg også. Jeg skriver nogle opfølgningsindlæg senere. Det der med at det skal være sjovt – det bliver aldrig forældet. 🙂
Super skrevet……!
Tak tak 🙂
Uha, jeg lovede mig selv at komme i gang med at løbe igen når sneen var smeltet, og det er ikke sket endnu. Godt nok har jeg set en klat sne i Albertslund i dag, meeen den er vist ikke undskyldning nok. Må finde de sko frem …
Hej Anja. Tag bare skoene på og luft dem et kvarters tid. Så er du igang. I dag er vejret bare for fedt. KH Helle
hvor er det fint skrevet 🙂
Personligt har jeg stor glæde af, at løbe med musik i ørerne.
Jeg har en lille Nano Ipod, som kan klemmes fast på mit tøj. Den fylder intet, og rummer ganske meget!
Jeg hører musik med gode rytmer i, og varierer med roligere musik til evt. gå-pauser. Det bedste for mig, er en løbetur hvor musik og vejrtrækning går op i en højere enhed. Og benene pludselig nærmest flyver under mig. Så elsker jeg at løbe…
Tak, Mette.
Det er rigtigt. Der er faktisk mange, tror jeg, som er glade for at løbe med musik. Af en eller anden grund har det bare aldrig hittet hos mig. Jeg cykler med musik, men aldrig i løbeskoene. Har prøvet nogle gange, men jeg elsker stilheden og uforstyrretheden, når jeg løber. Faktisk ledte jeg efter min lille Ipod Shuffle i dag for at have den med på min lange tur. Men den kunne jeg heller ikke finde 🙂
KH Helle
Hej Helle, jeg kan kun være enig med dig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at supplere med mine erfaringer.
At begynde at løbe er som at holde op med at ryge. Det forestiller jeg mig i det mindste, for jeg har kun prøvet det første. Det er utroligt nemt at starte med at løbe, og i en længere årrække gjorde jeg det hvert forår og hver eneste sensommer op til DHL Stafetten. Hver eneste gang var jeg fast besluttet på at begynde at løbe regelmæssigt, men det glippede hver eneste gang undtagen den sidste, hvilket var for 2½ år siden.
Det store spørgsmål er nu, hvorfor det lige pludselig lykkedes for mig at blive ved. Jeg er overbevist om, at der var to væsentlige faktorer:
1) Jeg blev skilt, og jeg skulle redefinere mit liv og i nogen udstrækning min omgangskreds.
2) Jeg fik ret tilfældigt et løbenetværk.
Jeg er også overbevist om, at skilsmissen var katalysatoren, mens det er løbenetværkets skyld, at jeg stadig løber i dag.
Et løbenetværk kan være mange ting, men i mit tilfælde er det primært at omgive sig med andre løbere, og lade sig inspirere og motivere af andres løbeture, fremgang og resultater. Jeg nyder at løbe med andre, men jeg har aldrig gjort det specielt meget.
I første omgang bestod netværket af andre løbere, der tilfældigvis også var en del af singleplus.dk (Netværk for fraskilte med børn), hvor vi online blev en del af hinandens løbeliv og derigennem motiverede hinanden. Derudover mødtes vi nogle gang til løbearrangementer.
Singleplus var min inspirationskilde til at starte Løbeklubben på Facebook for snart to år siden, idet jeg håbede på at etablere et løbenetværk i større skala. Jeg skal love for, at det er lykkedes, og jeg har i dag kontakt til et stort antal løbere via Facebook og Endomondo.com. Jeg følger med i deres bedrifter, og flere og flere er jeg priviligeret nok til også at møde til diverse løbearrangementer.
Min pointe er, at selvom løb er en solopræstation, og selvom vi netop vælger løb som motionsform for ikke at være afhængige af andre, så er det meget ofte de sociale relationer, der virker motiverende.
Det er min påstand, at hvis man er bevidst om at opbygge nogle sociale løberelationer (online og/eller offline), skal resultaterne nok komme, uanset om resultater skal forstås som at fastholde sin motivation eller at løbe længere og/eller hurtigere 🙂
Hej Jakob
Tak for dine erfaringer. Det har du fuldstændig ret i. Og her er cyber space jo genialt. Jeg har været klubløber det meste af mit liv og legede bl.a. med de her gutter i mange år, http://www.hhhh.dk Efter mit flyt over sundene har jeg haft enorm glæde af bl.a. Løbeklubben på Facebook, og jeg har en fornemmelse af, at bloguniverset giver lignende muligheder. Man finder blogs, som inspirerer, udveksler erfaringer, hepper på hinanden, trøster når det svipser osv.
Og tak til dig for Løbeklubben på Facebook by the way. Den har jo givet mig nogle dejlige løbevenner, som jeg mødes med i ny og næ.
KH Helle
Fantastisk indlæg, inspirerende, lettilgængeligt og nu-skal-jeg-igang-smittende. Tak for det; Helle – det er jeg oprigtig glad for. Du har vist lige lagt stenene til en løbeblog. Og hvis ikke du skulle være afsender på en sådan – så ved jeg ikke hvem. Kh Karin
Kære Karin. Tak og velbekomme. Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går for dig.
Min blog bliver aldrig en ren løbeblog. Der er for meget andet i mit liv. Men løb er der masser af 🙂 Jeg følger gerne op med flere fif.
KH Helle