Med Alma til fødselsdag

Fredag aften satte Alma og jeg os selvfølgelig til rette for at se Disney Show. Som de fleste andre børn og barnlige sjæle. Men følt skuffede blev vi så, da dronningens fødselsdagsfest havde indtaget kongepladsen i børnesendetiden. Nåmen så kiggede vi da lidt dronning. Jeg er ikke royal. På nogen måde. Har engang heppet på kronprinsen til et marathonløb i Paris, hvor jeg begejstret råbte op, hver gang jeg så ham. Han virkede så bekendt. Først efter løbet gik det op for mig, hvem han var. Har faktisk også engang siddet ved siden af både Joakim og Frederik på Casablanca i Århus, en eftermiddag ved juletid. Jeg flirtede bare tilbage og anede ikke, hvem de var, før min veninde hakkede en albue i siden på mig og hvæsede i mit øre. Men de kan gifte sig, døbe børn og fejre fødselsdag lige så tosset, de vil for mig. Jeg kender dem stadig ikke og er alligevel ikke inviteret med.

Men dronningefødselsdag i Almas selskab er noget andet. Jeg spurgte, om ikke bare vi skulle slukke og læse i stedet for? Men nej, den lille dame ville se kjoler og kareter, og de blev kommenteret på bedste Reimar Bo – vis. “Nej, hvor er hun fin.” “Hun ligner en prinsesse, er hun det?” “Sådan en kjole vil jeg også have til fastelavn.” Tre år! Hvad skal det ikke blive til? Men så zoomede kameraet ind på dronningen, som sad og tog imod til middagen. Hvem er hun, spurgte Alma-barnet, hun ser dum ud. Jeg forklarede, at hun var dronning, og at det var hende, der havde fødselsdag. Hun tænkte lidt, perle-barnet, og så sagde hun: Jeg er altså ligeglad, jeg kan ikke lide hende, når hun slukker for Disney Show. Tænk lige lidt over det, dronning…….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s