Jeg kommer om bord på færgen i Ebeltoft og ser mig rundt efter et bord. Finder til min overraskelse et bord ved et vindue. Der sidder en fyr, og han nikker til at jeg kan sætte mig på den ledige stol. Og så er det, han rejser sig op, og jeg ser ham. BMI ca. 30 – ca 190 cm høj. Iklædt en betænkeligt udspilet t-shirt fra Hard Rock Café, Honolulu og blå shorts, der kravler højt op på hans imponerende lår. grå-hvide tennissokker med en rød og en blå stribe i en no-name kondisko. Øverst en lille hestehale. Jeg tror, hans indre billede var, at han var cool.
Jeg er nødt til at fortælle om en anden tur med færgen. Fra Århus, dengang for næsten tre år siden. Det var seks uger efter min sidste kemobehandling, og jeg var stadig isoleret, fordi jeg stadig ikke var i stand til at producere hvide blodlegemer til at beskytte mig mod infektioner. Morten Quist var den direkte grund til mine færgefærd. Han var og er fysioterapeut i et projekt på Rigshospitalet, og jeg havde kendt ham i flere år, før jeg blev syg. Han havde udfordret og tirret mig til at melde mig til cykelløbet Sjælsø Rundt sammen med en gruppe unge tidligere kræftpatienter. Sjælsø Rundt er 125 km. Og jeg er jo nem. Min egen udfordring var også at få mig og min cykel til København, når nu jeg stadig var for sart til at køre i tog med andre mennesker.
Det er nok kun mig, der gør sådan noget. Jeg spændte min Bob-trailer bag på cyklen, cyklede ned til færgelejet, og stod udenfor under hele overfarten. Heldigvis var det netop i de dage, sommeren faldt i 2007. Jeg var stadig pilskaldet og havde tørklæde om hovedet, og jeg var også stadig lidt for følsom overfor solen stråler. Så jeg var pladret godt ind i noget faktor kæmpemeget. Da vi nåede Odden Færgehavn, cyklede jeg ud fra færgen og startede mod København.
Jeg havde en fantastisk tur gennem et Nordsjælland, jeg ikke kendte så godt på det tidspunkt. Sejlede med de små færger fra Kulhuse og Hundested. Solen bagte og fuglene kvidrede. Jeg var fuldstændig beruset af en følelse af frihed. Der er langt til København, og jeg cyklede det meste af dagen. Med ispauser og færgeture. Og ankom i højt humør hos mine piger på Frederiksberg.
Jeg hvilede et par dage og kørte så Sjælsø Rundt sammen med fem andre fra Proof of Life Vi kørte et helt socialt løb og ikke i nogen imponerende fart. Alligevel krydsede jeg mållinjen med en stor klump i halsen. Efter endnu nogle dage i København cyklede jeg igen nord på og sejlede hjem til Århus igen. Og jeg fik ikke ros af min læge på hospitalet, da jeg kom til kontrol nogle dage senere.
Men hvad ved han? 
Helles Blog 
Hej Helle,
Sikke nogle fine eventyr du beretter om, både turen til Mols og dine to færgeture.
Tja livet er underfundigt, og alt afhænger af øjnene der ser. Men det er alligevel beundringsværdigt at fyren overfor dig selv synes han er for lækker 😉
Nu har jeg fulgt dig på din blog et stykke tid, og det går mere og mere op for mig, hvor meget du har kæmpet mod din sygdom og hvor meget den må have fyldt.
Måske er én af grundene til at du blev rask at du lyttede til dig selv og gjorde noget af lyst. – Også selvom du sikkert har givet nogle læger grå hår i hovedet.
Det er spændende med CPH. maraton. Du har trænet flittigt, det skal nok gå godt. Håber det bliver en dag med sol og god stemning.
Kh Karina
Hej Karina
Tak.
Jeg tænker egentlig ikke sådan, at jeg har kæmpet IMOD min sygdom, det overlod jeg til kemoterapien 🙂 Men jeg har arbejdet hårdt for at klare behandlingen og komme på fode igen. Og det var tit på en måde, der gav nogle læger lidt betænkeligheder, men de blev heldigvis også klogere undervejs 🙂
Det fylder jo – ligesom alle andre betydningsfulde erfaringer og er en del af den bagage, jeg har med mig. Men heldigvis ikke rigtigt længere noget i min hverdag
KH Helle
Hej Helle
Fik en klump i halsen og tæt på en lille bitte tåre?:-) da jeg læser din beskrivelse af Sjælsø rundt og din tur gennem det danske landskab. Rørt. Du er gjort af noget særligt tør jeg godt skrive – uden at kende dig.
Har selv nogle livs erfaringer – ikke fra sygdom, men andet der i mange år gjorde at mit liv var “op ad bakker og bjerge” og så er det helt fantastisk at være kommet over dem og jeg er i dag meget ydmyg over for livet. Men det skal leves 100% – for skrøbeligt til at sidde og vente på ??
At læse din blog inspirere mig og giver mig smil på læben, eftertanke og det er en gave. Tak for det 😉
Ps. Har lige meldt mig til Cph. Det gav mig tid til en tur ned af “memory lane” – kan være godt indimellem. Havde min debut der for 10 år siden, og meget er sket sidenhen.
Knus Tina
Hej Tina
Tak for dine ord. Det er jo bare fedt, hvis mine små historier kan inspirere. Sjælsø Rundt var utroligt smukt, – og nu bor jeg her 🙂
Jamen altså, – vi må jo kigge efter hinanden i København. Det var også mit debutmarathon for alt for mange år siden. Og jeg har løbet det et par gange siden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker at løbe igennem København. Kig efter hende i en rød eller grøn t-shirt, som skal skrabes op fra fortovet efter minimum fire timer 🙂
Knus Helle