Søndag i tidslommen

Kender i de søndage, hvor der bare ikke sker en skid? Hvor morgenen pludselig er forsvundet ud i morgenmad og aviser – og går direkte videre i noget frokost? Hvor man er vidunderligt uforstyrret og har en solid fornemmelse af masser af tid? Det var nemlig lige sådan en søndag, der var dømt inde her i Birkerød. Pludselig var klokken langt hen på eftermiddagen, og jeg havde hverken lappet min cykel eller løbet min lange tur. Det går lidt bedre med min astma. I hvert fald har jeg ingen udmarvende anfald haft de sidste to dage. Kun den konstante følelse af at trække vejret gennem en skumgummisvamp, afbrudt af hidsige hosteanfald. Men fremgang er det alligevel, og lidt har også ret.

Så jeg drog af på den sidste lange løbetur inden Copenhagen Marathon. Som tidligere på ugen løb jeg syd på gennem skoven, og drejede ned forbi Stubbe Sø. På Holtesiden lavede jeg en længere sløjfe end sidst gennem skoven og fortsatte langs golfbanen til Nærum, hvor jeg mere eller mindre slog følge med et par på cykel. De burde have kunnet cyklet hurtigere end de gjorde. Jeg blev ved med at indhente dem, og vi blev ved med at støde på hinanden. Helt til den sidste del af “min” Rude Skov, hvor de grinende råbte god tur. 23 km hvor jeg oplevede et forbavsende flow i mit løb (når jeg ikke lige knækkede sammen i hosteanfald). Og nu er der nedtrapning til marathonløbet. Som egentlig lidt ufrivilligt allerede er startet. Med min rolige 10 km restitutionstur i går nåede jeg op på 61 km i denne uge.

Og nu begynder næste projekt efter Copenhagen Marathon også at mase sig på. For det er jo ikke bare det marathonløb, jeg skal nå. to uger senere løber jeg 24Run i Holte på et 6-kvinder hold. Dvs vi skal løbe 4 timer hver fordelt over døgnet. Altså næsten et marathonløb. Det har jeg faktisk aldrig prøvet før. Jeg har løbet halvmarathon, og jeg har løbet Midtjysk Bjergløb, som er 27 km lige efter et marathon, men aldrig et helt marathon så tæt på. Men jeg tror, at når jeg nu ikke løber så hurtigt længere, så restituerer jeg også hurtigere efter de lange løb. Så det skal nok gå. Det skal det, for vi er et lidt seriøst hold, der har ambitioner om at komme på podiet.

Nåmen – nu er fornemmelsen af oceaner af tid pludselig gået over. Cyklen blev ikke lappet. Jeg har en masse, jeg skal skrive. Jeg skal holde oplæg i morgen tidlig. Og det er allerede ved at blive lidt mørkt udenfor.