Jeg dumpede ind i noget tv om en finansfyr, der fyrede en bid af sine penge af på at springe i faldskærm over Mount Everest. Phfyi….. Faktisk mødte jeg nogen af de der Everest Skydivers for to år siden, da jeg cruisede rundt i bjergene derude. På gå-ben altså. Det syntes han jo lissom blev kedeligt efter 6 dage. Nåmen lad nu mine fordomme ligge. Han var en mand med en mission. Han skulle sætte en bunke menneskers liv på spil med et lille fly op over ni kilometers højde og springe tandemspring (med en prof udspringer) ud over bjergene. Og lande på et lille spot ved Lukla eller Lobuche. Og det klarede den professionelle udspringer at navigere dem sikkert ned til. Og så kunne han sætte det flueben i adrenalinregnskabet. Helt grotesk blev det, da gruppen af udspringere in spe stod og surede over, at vejret forsinkede dem, så de måske ikke kunne nå deres bestyrelsesmøder. Og så reflekterede han lidt over, hvad han skulle gøre, når det ikke kunne blive mere ekstremt? Man kunne måske overveje at foretage sig noget mere virkeligt?
Udsendelsen stoppede heldigvis, da han var landet, og det er jo altid fedt at se lidt på bjergene derude. Jeg fik også et par glimt af nogle folk, jeg kendte derudefra. Men så switchede DR2 til et nyt program om en anden mand. En mand med en vision. Olafur Eliasson, som vil lave kunst, der har indflydelse på noget. Kunst der gør en forskel for nogen. Kunst er et redskab til at få verden til at forandre sig. Det er så spændende at følge, hvornår folk begynder at gøre noget i samspil med de rum, jeg laver, sagde han. Og hver eneste gang jeg har været blandt Olafur Eliassons kunst, sker der noget. Man kan ikke lade være med at gøre noget. Jeg kan ikke lade være med at udforske rummet, lyset, vandet og mine bevægelser. Jeg bliver helt vildt nysgerrig. Det handler ikke om mig, siger han, det handler om jer, der ser og sanser.
To vidt forskellige mænd. En mand med en mission og en mand med en vision. Jeg har mødt så mange af den første slags. Den anden slags er langt sjældnere – og holder meget længere. Eller hvad synes du?
Helles Blog 