Jeg har været på Rigshospitalet og føde babyer! Ja jeg har. Jeg har fået lov at få tre “praktik-dage” på Fødeafdelingen på Rigshospitalet, så jeg kan genopfriske nogle fødekompetencer. Jeg må jo erkende, at der er en vis risiko for at komme i en fødesituation derude i bjergene. Hvor kvinderne i den grad ser frem til en sundhedsperson af kvindeligt islæt. Og så er det altså lidt rart at have haft det “i hænderne” igen. Og forberede mig lidt på, hvad sådan nogen fødesituationer kan komme til at rumme. Jeg havde næsten glemt, hvor dybt rørende det er at se sådan et lille pjevs bryde igennem til verden. Fik faktisk en tåre eller to i øjenkrogen. Men prøvede at forblive voksen og prof-agtig cool.
Jeg var sammen med en jordemoder, som netop var vendt hjem fra Grønland, så hun var helt med på, hvilke slags situationer, jeg kunne komme ud i. Den helt store forskel er jo, at derude i Humla, der har man bare ingenting. Ikke noget med CTG og ve-overvågning. Ikke noget med at følge fosterets hjerterytme. Ikke noget med vestimulerende drop eller epiduralblokade. Ikke noget med sugekop eller kejsersnit. Nu er det ikke en sygdom at være gravid eller føde børn. Men jeg er nødt til at forholde mig til, at en tredjedel af børnene derude altså dør, før de rigtigt får begyndt. Og at nogen af de børn kommer jeg nok til at møde. Og nogen af de kvinder derude, kommer ikke godt igennem deres fødsler. Og nogen af dem vil jeg også komme til at møde. Så derfor tilbringer jeg tre dage på Fødeafdelingen. Og her i vores smørhul fødes der jo allerflest kernesunde børn af kernesunde mødre. Så jeg synes, det er sjovt/fedt/spændende (selvom jeg møder klokken syv om morgenen). Så bloggen er midlertidigt omdannet til en babyblog 🙂
Det giver en masse kilometre på cyklen, gør det. For indtil sidst i september er s-togsforbindelsen mellem Hillerød og Svanemøllen cuttet, og min cykel skal ikke smides ind i et bagagerum i en bus. Ergo – idag cyklede jeg de 23 km derind, senere 13 km til et møde i Herlev – og tilbage til Rigshospitalet. Til bestyrelsesmøde i Motionspacten, hvor jeg løb en tur på 9 km i Fælledparken. Og så cyklede jeg 23 km hjem igen. Min form er faktisk helt okay, tror jeg.
Helles Blog 
Sejt!! Jeg har bare svært at forstå at du ikke under nogle omstandigheder kan få en kejsersnit til en kvinde in Humla, som har bruge for det. Er der rigtigt? Hvis det er, så, puha bliver det hårdt for jer hvis der er mange fødsler, da kejsersnit at du ved tit nødvendigt for at rede live. Jeg arbejdede med fødsler i Guatemala ude langt væk fra Guatemala City, og der havde vi kejsersnit 2-3 gange om ugen. Jeg glæder mig meget til at høre mere om din oplevelse der. Du er bare en sej kvinde.
Hej Tracy
Humla er det nordvestligste distrikt i Nepal og ligger i Himalaya bjergkæden. Al transport foregår til fods, og her er hverken læger eller udstyr. Befolkningstætheden er ikke stor, så mange fødsler kommer jeg nok ikke til at hjælpe med. Folk bor virkelig spredt. Børnedødeligheden er enorm – over 30%, og det handler jo mest om infektioner og fødselskomplikationer. I “hovedstaden” Simikot er der en klinik, men med meget få midler.
Så jeg skal have orden på basics.
Tak og knus
Helle
Hvor er det stort, Helle. Det må være fantastisk at være med til fødsler. Det har jeg altid godt kunnet tænke mig at opleve – bare en enkelt gang i livet.
Ja det er stort, og jeg får en kæmpeklump i halsen, hver eneste gang sådan et lille kræ bryder igennem til verden.