Ja vi gør så!

Vi tager til England og lunter/går/småløber den tur. The Cleveland Way. Sommerfuglene holder virkelig kamp om pladsen i min lille mave. Om lidt tager jeg til Nepal. Og jeg når hjem til nogle få ugers træning, – og så afsted til Yorkshire. Mit liv kan nok være en værre rodebutik, men kedeligt er det aldrig. Hvor vil jeg glæde mig til at gense The Yorkshire Moors, lytte til nordengelsk dialekt, overnatte på pub’er og Bed and Breakfast, juble indvendigt over at blive tiltalt love eller dear i hver sætning, sandsynligvis blive dyngvåd og glo ud over de engelske uendeligheder. Jeg vil drikke en stille skål for min salig svigerfar, som elskede det område. Og så kan vi fejre min fødselsdag på den sidste dag. Så kæmpetak, Jesper, for det initiativ. Det bliver SÅ godt (og lidt hårdt, ik?)

Men først går turen til Nepal. Jeg har sendt mails rundt til alle venner og familie og til hele min store arbejdsplads med link til projektet og en opfordring til at smide en halvtredser til medicin. Jeg begynder at føle mig klar. Ahem…. ja sådan, ik? Der er lige noget arbejde, som skal gøres færdigt/overdrages/sættes på pause. Der er lige et par artikler og et kapitel, der skal skrives færdige. Der er lige den rygsæk, jeg stadig mangler. Og der er lige den satellittelefon, som jeg skal have styr på. Men Rasmus, som er indehaver af telefonen, kommer hjem fra Kirgisistan i dag. Så kan vi forhåbentlig teste den og computeren en af dagene, så jeg kan bestille det rigtige simkort. Skulle alt gå helt galt, må I nøjes med telefoniske opdateringer ved en gæsteblogger (som nok bliver min søn ligesom sidst). Og så få den store historie, når jeg er tilbage i Kathmandu. Historien skal I nok få.

Og så er der alle de venner og al den familie, som jeg skal spise brunch, frokost og middage med, og alle dem jeg skal drikke en kop øl, et glas vin og kaffe med. Jeg glemmer fra gang til gang, hvor hektiske og intense de sidste uger inden afrejse i lang tid er. Jeg stresser ikke. Men der er mange bolde at holde styr på. Det er på én gang sjovt og ret udmattende, og det er en styrkeprøve i logistik. Heldigvis har jeg bestået den prøve så mange gange, at det ikke vokser mig over hovedet.

4 thoughts on “Ja vi gør så!

  1. Hej May-Britt
    Det er en rute i Yorkshire, og der bliver faktisk holdt et løb hvert år. Men vi laver bare vores eget, og vi skal ikke have travlt 🙂
    Og tak

  2. Hej May-Britt og Helle

    Rekorden er faktisk 21.03, så Helle og jeg kan vel nå frem og tilbage et par gange på 4 dage 🙂

    Men jeg har taken om løb i baghovedet, og skal nok vende tilbage med en opdatering efter turen.

    Jesper

  3. Haha – ku være jeg kan få min højdefordel til at strække sig. Men desværre tager det kun to uger, før de fysiologiske forandringer efter ophold i stor højde er forsvundet igen. Jeg må se, om jeg kan træne lidt, derude i bjergene – imellem arbejdet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s