I dag har jeg løbet en hel time i det her vilde terræn i 3000 meters
højde.Cikaderne sang om ørerne på mig, og og solen stod lavt på
himlen. Der duftede af varm dag omkring mig, for solen havde bagt hele
dagen . Jeg havde ventet til klokken 17 med at snøre løbeskoene. Jeg
løb i mine beskidte trekkingbukser, for tights er for provokerende
kropsnære her. Mine trailløbesko er supergode. Jeg har brugt de meget
til at gå i også.
Og jeg er solgt. Bjergløb er fedt. Det kunne jeg godt finde på at
dyrke lidt. Jeg kan godt lide det udfordrende terræn. Jeg nyder de
konstante forandringer. Indrømmet – jeg gik op ad de stejleste
passager. Men de var også stejle, altså. Efterhånden fik jeg mere
fornemmelse for det og løb mere og mere. Det fantastiske udsyn til
Karnali River, der snoede sig dybt under mig, gjorde hele turen
eventyragtig. Karnali er en af de floder, der fødes ved det hellige
bjerg, Kailash i Tibet, og den er Nepals længste flod.
Forventninger, overraskelser ved hvert sving og hver højderyg, fik
hjertet til at hoppe af glæde. Jeg løb og løb. Pludselig lå der et
lille tehus på min højre side.Jeg blev genert og satte farten ned, til
jeg var forbi. De grinede efter mig. Jeg passerede en ko og tre kalve
ved en vandpost. Salvie og timian duftede langs sporet, og fuglene
fløj højt over mig og kvidrede. Min krop glinsede af sved. Jeg var i
mit es.
Da jeg havde løbet 35 minutter, vendte jeg om. Jeg passerede igen
koen, der nu diede den ene af kalvene.Ved tehuset sad nu kun en kvinde
og redte sit hår. Hun grinede og sagde noget, jeg ikke forstod. Jeg
drejede ned ad stien mod Kermi. Og løb og løb. Og stødte ind i en
gruppe mænd på vej op, som standsede mig. De mimede, at jeg skulle
tage det roligt. Jeg grinede til dem og løb videre.
Da jeg nåede vandposten i Kermi, stod Mingyous bror og tappede vand.
Han havde et stykke sæbe liggende. Det lånte jeg og vaskede mig
nødtørftigt og blufærdigt. Ikke et brusebad, men næsten. Her er
alligevel ingen, der lugter godt.
Nu sidder jeg på min yndlingsplads på brændebloggen og ser ud over
dalen. Og nyder at have haft kroppen i arbejde. Det er en god følelse
at have den træthed i kroppen. Og jeg kan lide at løbe fremmede
steder. Folk her synes, jeg er tosset. Men det er okay. Jeg er
alligevel så speciel.
Helles Blog 
Kære Helle
Hvor lyder det fantastisk og uimodståeligt … Er selv lige kommet hjem fra en 20 km. tur i øsende regnvejr igennem vestskoven – jeg er næsten høj af kontakten med naturen, af duftene, af lyden, regnen på min dampende hud … helheden. Faktsik løb jeg og tænkte: “hvis bare dette/denne duft kunne indfanges på flaske … så begyndte jeg at bruge parfume i læssevis!” På søndag rejser jeg en uge til spanien – ikke noget vildt, bare en stille telttur med min datter. Jeg har det som dig – jeg elsker at løbe i det ukendte. Jeg står altid tidligt op og nyder at løbe i mens verden vågner omkring mig – en kvinde der går og fejer foran sin butik, en mand på en bænk, en hund der gør … åh frihed! Jeg er ikke så god til løb i bakker, så tanken om hvor du har løbet … HOLD DA OP! Til sidst vil jeg bare sige: Tak for dine spændende rejsebeskrivelser, betragtninger og tanker. Tak frodi du deler – jeg elsker at følge med her hos dig.
Mange tanker Anette
Kære Anette
Velkommen i mit univers og tak for dine fine betragtninger. Ja Nepal er et vildt terræn at løbe i. Faktisk arrangeres der løb nogle gange hvert år i Everest regionen, og det kunne jo være lidt sjovt at være med til – engang.
Håber du har haft en dejlig tur med skønne løbeture i Spanien. Det er et dejligt land.
KH Helle
Dejlig tur du der har været på. Skønt at læse om en løbe tur i bjergene, må bare være så fantastisk. Leger lidt med tanken om at “samle” point til at deltage i Ultra trail Mt. Blanc i 2013…Langtids projekt men vil gerne ne dog løbe i bjergene. Det lyder som om du har vænnet dig til det “vilde” liv uden al vores komfort og luksus. Skønt 😉
Glæder mig bare til næste indlæg fra dig, du seje Q:-)
Knus
Kære Tina
Det kan jeg godt forstå, du overvejer. Og jeg er vist helt PÅ til det der løb på Bornholm næste år. Hvis det passer ind i alting.
Glæder mig til at læse om din sommer
kh Helle