Bakketræning og modvind

Efter sidste weekends bragende fiasko har jeg taget udfordringen på mig. Jeg må træne i bakker, må jeg. Op ad dem, altså. Jeg er nemlig helt kæk på nedløbene. Så i weekendens monsterblæsevejr tog jeg fat. Jeg har jo meldt mig til noget halvmarathon om ganske få uger i Hillerød, gud bedre det!

Både lørdag og søndag var jeg i storstaden. Alma-barnet ringede og spurgte, om jeg ville spise med lørdag aften. Og det ville jeg jo da. Nogen invitationer MÅ man bare sige ja tak til. Turen derind var imod vinden, og jeg stod næsten stille ind imellem. Hjemad gik det til gengæld flyvende. Min boligjagt er for tiden koncentreret lidt omkring de nye kvarterer i Sydhavnen. Jeg er lidt forelsket i det med vand lige udenfor vinduet. Altså cyklede jeg hele vejen derud søndag. Samlede Sofie op på vejen, fordi det er hyggeligt at have selskab på boligjagten. “Vi.skal.ikke.ræse!!!” råbte mit gravide barn. Og jeg trykkede bremsen i. Jeg er stadig lidt forelsket i det med vandet. Men jeg har god tid til at beslutte mig.

Men bakkerne, var det. Lørdag løb jeg bare en times tid på de almindelige stier i skoven. Faktisk var der næsten læ derinde mellem træerne. Selvom en gren bragede ned i ny og næ, og bladene hvirvlede til jorden i et sandt farveorgie. Men søndag bevæbnede jeg mig med vand og tog afsted for en længere tur. Denne gang tog jeg mountainbikesporene og løb på kryds og tværs i skoven i 1 time og 38 minutter. Har ingen anelse om, hvor langt det var. For jeg er igen i en periode, hvor jeg lader uret ligge hjemme. Jeg løber dogmeløb. Og havde en dejlig tur, hvor det føltes som om jeg holdt et godt tempo. Men det kan jeg jo af gode grunde ikke vide. Jeg asede op på skovens højeste punkter og spurtede ned igen. Og kunne bare mærke, at bakketræning må der til.

Det er sjovt med det der tempo. I gamle dage løb jeg ofte uden ur, fordi jeg vidste ret nøjagtigt, hvor lang ruten var. Og jeg havde en ret præcis fornemmelse for mit tempo. Jeg kunne mærke i kroppen, hvor hurtigt jeg løb. Det kan jeg ikke mere. Nu løber jeg generelt altid langsommere, end jeg tror. Men jeg elsker at lade være med at registrere og logge alting hele tiden. Så snart jeg føler det som en slags pligt, holder jeg op. Det er nemlig det, man kan, når man er blevet halvgammel og langsom – og ikke gider leve op til noget. På den måde.

6 thoughts on “Bakketræning og modvind

  1. Hej Helle,

    Er den meget kuperet den skovmar’ – har I overhovedet nogle bakker der ovre på øen? Eller skal jeg op på Himmelbjerget nogle flere gange for at være klar, tror du? 😉

    Lyder dejligt, at du smider uret. Jeg tror også man kan ødelægge meget for sig selv, ved at fokuserer på tiden. Hvis det har været fedt og sjovt at træne og man har følt man var en hvirvelvind, så er tiden jo fuldstændig underordnet.

    Held og lykke med boligjagten

    Kh Karina

  2. Jamen det er jo lige det. Altså at være fri for al den registrering. Jeg havde faktisk læst dit indlæg inden dagens løb. OG overvejede viiiiiirkelig meget at lade uret blive hjemme. Men det vandt. Og kom med. Aaarrrggghhh jeg skal på afvæning……Hvordan gør du det? 😀 😀
    Knus 🙂

    • Hahahaha – jeg ser bare på uret i mit komfur og spæner bare ud af døren. Så kigger jeg på uret igen, når jeg kommer hjem. Så ved jeg jeg cirka, hvor lang tid, jeg har løbet. Det er ikke spor svært. Jeg har altid brugt at løbe uden ur i perioder, hvor motivationen var lav og lysten til at løbe føltes som pligt. Af med uret, og så kan jeg nyde løbeturen helt anderledes, og lysten kommer igen.

      @Karina – Skovmaren er ad kuperede skovstier af den bløde slags. Ingen stejle stigninger. Men jo – læs mit indlæg fra i søndags. Vi HAR bakker 🙂

  3. Pingback: Ugens regnestykke | Bekendelser og forbandelser fra en løbeheks

  4. Det lyder til at du er en meget erfaren løber og får løbet nogle km. Hvor mange km holder dine løbesko typisk og er der en bestemt model du kan anbefale? 🙂

    Selv er jeg på udkig efter nogle løbesko til efteråret/vinteren, men er lidt i tvivl om hvad man bør kigge efter når det bliver vådt og mudret i skoven…

    • Mine sko holder typisk 1000-1200 km, men jeg er ikke nogen tung løber. Jeg tror, de fleste regner med en holdbarhed på omkring 8-900 km. Det er svært at anbefale sko til andre. Du skal jo have en sko, der passer til dig. Jeg løber i Nike Structure eller Nike Zoom Elite, og det gør jeg hele året. Også i mudder 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s