Sidder atter i sofaen med computeren i skødet og fjerneren kørende med noget baggrundsflimmer. Med bukseknappen løsnet, fordi der på én eller anden måde havnede alt, alt for meget kinesisk friturehalløj i min mave for et par timer siden.
Når jeg nu tænker over det, har jeg spist det meste af dagen. Fredag er blevet smovsedag. Jeg går i skole på noget efteruddannelse i DJØF, som sker i Ingeniørforeningen hus på Kalvebod Brygge. Og der forstår de sig på morgenmad og kaffepauser og frokost. De har en stjernekantine. Som laver stjernegod mad – og rigtig meget af det. Og ikke bare mad, de laver kager i rigelige mængder. Der står morgenmad klar med te og kaffe, når vi morgentrætte myldrer ind for at fylde vores hoveder med visdom. Og frokosten kunne foldes ud i sit helt eget blogindlæg, hvis det skulle være.
Pænt fyldt op i både mave og hjerne cyklede jeg til Frederiksberg og eftermiddagshyggede med mine små og store piger. Og endte altså på noget kinarestaurant med det meste af resten af familien. Og efter at have testet hele den kinesiske buffet, suppleret med lidt sushi og fadøl, sidder jeg nu her og fordøjer. Mens jeg overvejer, om det kan kaldes seriøs forberedelse til det der halvmaraton på søndag? Nå ja, kulhydrater skal man jo i hvert fald ikke gå ned på.
Jeg er ellers blevet slugt af noget arbejde. Aldrig har jeg trappet så bogstaveligt ned med min træning inden en slags konkurrence. Eller konkurrence er det jo ikke i den forstand. Men et løb. Det meste af resten har været optrapning. Sådan er det med mit arbejde. Det breder sig ud over hele sendefladen ind imellem. Men okay – nu stak jeg jo også af i to måneder hele sommeren. Noget for noget, ikke? Men jeg har løbet sådan ret sporadisk de sidste to uger. Det har ingen betydning ud over, at jeg gerne ville have løbet lidt flere intervaller. Men jeg har et andet halvmaraton om tre uger i Randers, hvor jeg måske kan tage lidt revanche på noget tempo.
Helles Blog 