- Fem timers togtur med en mekanisk legetøjskat i en plastikpose. Med bevægelsescensor. Som lå på hattehylden og mjavede. Hver gang nogen gik forbi eller toget duvede. Og det gjorde det hele tiden. Åh mand, hvor vi kom i kontakt med folk.
- The wonder boys of my family. De trådte i karakter i køkkenet. Smed os andre ud og lavede en fantastisk and. Med tyk sovs.
- Min søns humor – da han sammen med min datter gav mig et brætspil: K2. Om at bestige K2 i Pakistan. To sværhedsgrader. Lavet af en polsk bjergbestiger. Almost for real?
- At give min søn Derbyspillet, som han havde ønsket sig til jul. Det er udgået af produktion og kunne kun fås brugt. Jeg gik på jagt på nettet. Fandt først en, som ville sælge det alt for dyrt. Fandt en anden, men måtte melde mig ind i en brætspilsklub for at komme i kontakt med ham. Efter megen mailen frem og tilbage fandt han en kollega i Birkerød, som bragte spillet til byen, hvor jeg så kunne hente det. Og de spillede, mine unger, til klokken tre i nat.
- To små tøsepiger, som bare rånød den ganske juleaftensdag. Fra morgen til aften.
- Mine morgenture i løbesko gennem det dybfrosne landskab. Langs en tilfrosset Gudenå ad Pramdragerstien og en knasende Fladbro Skov. Med en luft der næsten gjorde ondt at indånde og med frostmærkede kinder.
- At taxa eksisterer i Birkerød lørdag aften
- Min datters smukke mave
- At Alma på 4 havde produceret en stor æske fyldt med julepynt til oldemorfar, så de kunne pynte juletræet sammen. Og det gjorde de.
- At jeg er tilbage i min store flydesofa og flader ud med himmelsk the på min nye tekande. Den gamle led en kedelig død, da jeg tabte teglasset ned over den. Teglasset var kram, men kanden brak.Og nu har jeg fået en ny. Af min mor og far. Og lover at lade være med at smide med noget igen.
Helles Blog 