Sådan en sidste dag, før flyttemand Henning kommer og flytter mit enorme flyttelæs, er fyldt med “sidster”. Allerede i går var sidste gang, jeg tog hjem til Birkerød med toget. Og var for allersidste gang superheldig, at der gik en bus hele vejen videre. Jeg har for sidste gang hentet Politiken i min postkasse, og jeg har for sidste gang hyggesnakket med naboen over sneskraberen. Jeg sidder for sidste gang og bander over, at mit tv-signal forsvinder, hver gang en større bil kører forbi.
Jeg har gået rundt og kigget på de smukke gamle bygninger omkring mig for sidste gang, og jeg har kigget bekymret ud på vejret for sidste gang. I denne uge.
Jeg har spist min sidste aftensmad her og holder den sidste time på computeren, inden signalet overgår til min nye adresse. Og jeg bander for sidste gang over, at der ikke er flere flyttekasser.
Jeg har løbet min allersidste tur i Birkerød. Jeg startede lidt optimistisk i skoven, hvor kun hovedstien havde et enkelt spor uden is. Til gengæld var der mudder i ankelhøjde. Jeg gjorde et par forkølede forsøg på at løbe på tværs, men gav hurtigt op. Det var med fare for mine lemmer med den tykke isbelægning. Derfor blev det bare en ud-hjem tur. Eller frem-og-tilbage. For jeg fortsatte turen rundt i Birkerød og sagde farvel med en time i løbeskoene. For sidste gang. I Birkerød.
Og nu går jeg for sidste gang i seng under skråvæggene, når jeg har sluttet det allersidste blogindlæg fra Birkerød.
Min næste løbetur bliver på Amager Fælled. Som københavner.
Velkommen frem til dit nye sted!!
Håber du finder din vej i labyrinten af flyttekasser og at computeren med ledning og batteri kom med…i en kasse du kan finde…..
Det er lidt dejligt og lidt trist med “sidster”, heldigvis er det jo ikke længere end at du kan tage på besøg. I Birkerød. Og endda løbe lidt for bare lige at huske. Hvis du da skulle få en overvældende trang.
Nu venter der så mange “førster” – løbetur, indkøb, café besøg og alt det andet der er i dit nye område. Tillykke med det og jeg glædes på dine vegne!!
Knus herfra!
Tak. Computer og ledning lå i min rygsæk. Meget, meget sværere var det at finde min trådløse router…
Så slipper jeg heldigvis for at læse flere hjerteskærende historier fra det ‘horrible’ Birkerød. Nu er der kun min mere milde udgave af byen tilbage ;-))
Jeg er superglad på dine vegne, at du har fundet Stedet, hvor du hører til, og jeg glæder mig til at komme til the (eller rødvin 😀 )
Aj, har jeg været SÅ slem?
Vi snupper da både the og rødvin, når du kommer
Når du byder på både the og rødvin, er du tilgivet 😀
Ja, du har været lidt muggen over at bo i Udkants-Birkerød, men jeg forstår dig nu godt, for der er så ringe off. transportforbindelser, så man burde nærmest få en bil med i handlen. Og så har vejret jo ikke vist sig fra sin bedste side i den tid, du har boet der!
Det er en lidt underlig følelser med alle de “sidster” men samtidig er det jo også en masse nye begyndelser som venter dig forude. Held og lykke med flytningen og håber du snart er kommet ud af flyttekasserne igen og kan opdatere os på bloggen :-).
Mange hilsner Gitte
Tak. Nu kan jeg i hvert fald mande mig op til et svar. Måske der også kommer en lille bitte opdatering
Hej Helle 🙂
Håber din flytning er forløbet rigtig godt, og du trods alle flytte kasserne m.m er ved at finde die til rette i din nye bolig.
Super fedt synes jeg selv at være flyttet og har fundet mig til rette her, hvor jeg i hverfald skal bo til sønnen flytter hjemme fra 🙂
Knus
Kære Tina
Tak – jeg havde simpelthen en super flytning, og tillykke med dit nye hjem