På opdagelse i løbesko

Jeg tussede hjemmefra sidst på formiddagen med en fornemmelse af, at løbeturen skulle overstås. Min plan var bare at gentage turen fra forleden og løbe rundt om Amager Fælled. Men tanken blev hurtigt en smule kedelig. Altså – der ligger en helt ny og ubrugt verden, som jeg slet ikke kender. Så jeg drejede den anden vej og driblede ud gennem Ørestaden. Hov, der lå jo Fields. Som jeg kun har hørt om og aldrig forholdt mig til. Men det er der andre, der har, kunne jeg se. Metroen spyttede horde af mennesker ud, som væltede over vejen og direkte i gabet på Fields. Okay, det lokkede ikke.

Jeg fortsatte gennem den nye satellitby, som på sin egen måde har noget imponerende over sig. Der var tåleligt med trafik, og vejret var næsten tæt på solskin. Jeg fortsatte ud af boulevarden og nåede efter en halv times tid til 8tallet. Som jeg heller ikke har været tæt på før, men som jeg har været helt anderledes tiltrukket af. Og det er sgu flot. Helt specielt. Og her starter Vestamager Naturpark. Som omgående blev udnævnt til en af mine kommende legepladser. I dag blev det bare en lille bitte tur ud i det flade landskab. Men det er oplagt at lægge lange løbeture herud. De må have en helt okay udsigt deroppe øverst i 8tallet.

8tallet


Og det er lidt sejt, det der med en voldgrav rundt om hele molevitten.

Bagefter tog jeg på en helt anden mission. Som indebar ligeså hård træning. Jeg smuttede til Birkerød for at gøre rent. To timers intensiv skrubben og skuren er vel rundt regnet ligeså hårdt, som en tur i Fitness.dk? Der blev rent, gjorde der. Og jeg fik læst el, vand og varme af. Så nu mangler jeg bare at hente støvsuger og co. Så er Birkerød, eller Ebberød, fortid.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

8 thoughts on “På opdagelse i løbesko

  1. Det hed Ebberødgård for mange år siden, men det har siden skiftet navn til Svaneparken. Så nu kan man måske sige, at svanen har forladt reden? 🙂

  2. Godt at læse, at du er derude – eller derinde – i løbeskoene og udforsker. Både til den ene side og den anden side. 🙂 Var ude og kigge lidt på 8 tallet for noget tid siden, da det var rigtig koldt og meget sne. Men selv da var det imponerende. Og udsigten – ja, den er så flot. Kig lige på mine billeder helt oppe fra her: http://kimbiakat.wordpress.com/2010/12/26/tur-til-%C3%B8restaden/
    Knus og god aften til dig 🙂

  3. Kalvebod Fælled, som området du fandt faktisk hedder, er et skønt område at løbe i. Eneste minus er der ikke findes en eneste bakke/stigning, men ellers er det et fantastisk kæmpe stort område og man kan forsætte hele vejen rundt om øen på stier indtil man ender er Dragør.

    • På den anden side har jeg ALDRIG boet et sted, hvor jeg kunne løbe en lang tur uden dræberbakker, så det vil jeg sætte pris på.
      Den der tur rundt om øen, må vi tage en dag sammen. Hvor langt er det?

      • Jeg tror fra dig kan man komme rundt på ca. 35 km hjemme fra dig af, men man kan også forlænge turen rundt bag om lufthavnen, så der går lidt tid inden vi behøver løbe to gange rundt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.