Solskinstur i København

Vågnede fælt tidligt i morges efter en sen fødselsdag hos min søster. Men himlen var uden skyer, og jeg havde en morgenaftale med Sirus i løbesko. Så ved halv ni tiden tøffede jeg afsted mod Bryggebroen. Det var isnende koldt, og himlen lysende blå. Solen stod lavt og blændede mig, indtil jeg drejede ind på stien langs vandet mod Islands Brygge. Det var den herligste morgen. Sådan en morgen, hvor løbere og hundeluftere på stien hilste hjerteligt.

Vejen til Bryggen på Amagersiden er ret skøn. Der går en sti langs vandet, og denne morgen var vandet helt blikstille. Alt spejlede sig. Til den anden side er der kolonihaver med sjove huse, hvor mænd går og nørkler med både og biler. Kontrasten til Islands Brygge er voldsom.

Vi mødtes på broen, og det viste sig, at Sirus havde planlagt en rute gennem det vågnende København. Og hvilken tur. Folk var endnu ikke på gaden, og solen skinnede bramfrit på hele turen. Jeg skule virkelig have taget det lille kamera med, men nu må I nøjes med de indre billeder. Turen blev ren sightseeing gennem det smukkeste København. Og vi knævrede løs hele vejen. Det er altså så hyggeligt at have nogen at løbe med igen.

Vi løb over Bryggebroen og løb gennem centrum, forbi Nørreport og Statens Museum for Kunst. Videre langs Sortedamssøen og op gennem Fælledparken. Så fortsatte vi gennem Østerbro til Kalkbrænderihavnsgade og langs vandet til Langelinje og Kastellet. Vi sludrede lidt om Operaen, og så var jeg nødt til at standse ved Skuespilhuset og se lidt nærmere på det (sightseeing, var det jo). Så rundede vi Nyhavn og mit yndlingsstræk på den gamle maratonrute. Vi krydsede vandet til Christianshavn, hvor en gammel kæreste sikkert stadig bor. Havde et hyggeligt gensyn med Christiania, og så var vi tilbage på Amager og satte et kryds ved Bryggebroen. Og så driblede jeg det sidste stykke hjem. Og havde pludselig løbet noget, der ligner 28 km.

Det går jo sådan set ikke helt skidt med den træning. Selvom tempo var noget, jeg havde engang.