Min træning er lidt…… hmmm – sjov? For tiden. Jeg har lidt rigeligt at rive i henne i det der sundhedsvæsen. Altså på den sjove nok måde. Det æder bare den tid, jeg ellers skulle være i løbeskoene. Nåmn så må man jo sno sig, og derfor tæsker jeg rigtig mange kilometer mellem fredag og søndag aften. Det kan være smart – eller det kan dræbe enhver træning. Men sådan er det bare lige nu. Også den her weekend.
Fredag landede jeg i løbeskoene kl 18 og satte af ind mod Islands Brygge. Langs vandet, forbi Nokken og ind til barnevognssegmentet på Islands Brygge. Er det ikke fantastisk, at man kan nå det, mens det er lyst? Men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og jeg nøjedes med 11 km og nåede hjem i tusmørket.
De sidste weekender har jeg løbet 20-25 km både lørdag og søndag, men jeg havde planlagt en indisk treat til de venner, der kom på besøg om aftenen. Og det tager lidt tid at lave. Derfor bed jeg turene lidt anderledes for denne weekend. Stod tidligt op og tøffede ud i forårsmorgenen. Trissede afsted til Valbyparken og løb bakkeintervaller på Bjerget (jo jeg gjorde, Jesper). Og tøffede hjem igen efter 16 km.
Tryllede løs på indisk hele eftermiddagen og nød resultaterne i godt selskab. Indisk mad er fortrinlig vegetarkost. Det smager fantastisk, indeholder masser af grøntsager, og tilfører protein fra bønner og linser.
Søndag blev så min rigtig lange dag. Jeg løb 30 km, og det gik ret meget bedre, end jeg havde regnet med. Jesper har inviteret Sirus og mig på tur rundt om Amager på lørdag. Og en ting er, at jeg er ultralangsom og sinker de to helt vildt, – jeg skulle helst i det mindste kunne løbe hele vejen.
Amager gik totalt forårsamok. Jeg løb bagom Ørestaden og videre i kanten af Kalvebod Fælled mod Kongelunden. Ude for enden kunne jeg ikke dy mig for at løbe en tur op på diget (jeg lærer det aldrig, vel?)
Udsigt fra diget
Jeg løb afsted, så langt jeg kunne komme. Og selvfølgelig var der spærret med pigtråd og forbudtskilte. Alligevel havde jeg lært noget fra mine forsøg på det andet dige sidste weekend. Så jeg vendte om. Helt lydigt.
Avedøreværket set fra diget ved Kongelunden
I det fjerne aner man gastårnet i Valbyparken
Så jeg løb hele vejen tilbage til Kongelunden og drejede ud over Kalvebod Fælled. Som også var gået helt i forårsmode. Solen væltede ned fra en knaldblå himmel. Jeg smed hurtigt jakken og trak ærmerne langt op over albuerne.
Dem der råber frost og vinter nu, kan så godt vende trutmunden den anden vej og gå hjem. Det her DET er forår.
30 km er langt. Jo, det er. Og jeg skal nok blive mør næste weekend. Men der er også noget særligt ved at komme så langt omkring bare i løbesko. Man oplever anderledes, og det ER godt i kroppen bagefter. Og sådan nåede jeg alligevel op omkring 60-70 km igen i denne uge. Og fik jer med på de sidste 30.
Helles Blog 
Løb du 11 km fredag, 16 km bakketræning lørdag og 30 km. søndag. Puuh! Det er hardcore.
Du skriver 30 km er langt, det synes jeg også. Er der en skillelinje, for dig, mellem en lang tur og en tur der er næsten ulidelig lang?
Jeg har vist et en opdeling et sted mellem 26 og 30. 26 km. er lang, mens 30 km er så langt, at jeg dagene op til er lidt bekymret over distancen.
Ja, jeg gjorde, og det er bestemt ikke en strategi, jeg vil anbefale. Jeg har bare løbet det meste af mit liv og er nærmest galvaniseret i ledbånd og knogler 🙂 Så derfor gør jeg det sådan en gang imellem.
Mit løb har ændret sig radikalt, siden jeg var syg, og jeg er ikke fokuseret på tempo på de lange ture. Som regel kan jeg derfor løbe “solen sort”. Tidligere løb jeg 25-30 km hver eneste weekend året rundt og forberedte mig kun til de ture, som var med tempo. Dengang føltes det ikke så langt.
Vi løb de fleste rigtig lange ture langsomt, fordi man restituerer meget hurtigere. Og lagde tempo ind på 2-3 ture i løbet af ugen. Enten som intervaltræning, fartleg eller tempoture. De lange ture med højt tempo var vildt hårde, specielt når de kom over 26 km.
Må jeg låne de ledbånd og knogler? Jeg måtte opgive løb i går, og tvivler på i dag pga. dårlig knæ. Hulk!
Jeg vil gerne løbe 25-34 km en af weekendens dage hver uge. Okay, måske lige bortset fra, at det tager så lang tid 🙂
For tiden har jeg kun farttræning én gang om ugen (interval tirsdag), jeg synes godt nok, at det er for lidt. Hvis der var et 10 km. løb hver lørdag ville jeg gerne have det med.
Næ nej, dem vil jeg skam ikke af med :). De er omhyggeligt bygget op igennem mange år.
Jeg tror, du er alt for utålmodig. Du er braget alt for hurtigt op på alt for mange kilometer. Og du skal lære dig selv at løbe langsomt. Altså rigtig langsomt. På den måde kan du bygge mere ind og bygge dine ledbånd og knogler bedre op. Den slags tager år.
Hvorfor vil du løbe 34 km? Dengang jeg løb hurtigt, løb vi aldrig mere end to timer og aldrig mere end 30 km. Aldrig. Fordi belastningen var for hård i forhold til restitutionsbehovet.
Godt at høre du er kommet i gang med intervallerne – så har du noget løb du kan have for dig selv 🙂 Og så må vi se om jeg kan følge med ned i alperne – på lørdag tror jeg nok vi skal tage det stille og roligt nok så alle kan være med
Og hvad kalder du så de trappeløb på Rigshospitalet?
Jeg er helt med på det der stille og roligt på lørdag. Det bliver jo langt nok 🙂
Du må vist med der ind en gang – meget kan man kalde tempoet, men intervaller er det bestemt ikke