Her kommer årets søvnigste blogindlæg. Som sådan noget bliver, når man slipper noget begejstring løs sammen med mig, søn og svigerdatter og italiensk rødvin. Jeg tror nok, at vi alle tre opfyldte den kvote, sundhedsstyrelsen har tildelt os. Godt og vel. Hvad der startede som et hyggeligt, let laissez-faire agtigt måltid, udviklede sig til at omfatte rigelige mængder druesaft fra Italien lige til klokken var næsten 4. Og morgenen næsten bankede på. Fordi begejstring kan få en aften til at blomstre. Og begejstrede var vi for både det ene og det andet.
Jeg har en slags lille bitte jubilæum i dag. Jeg har boet i Sydhavnen i præcist tre måneder. Jeg kan fejre tre måneders begejstring. Jeg jubler, så alles ører er ved at blive trætte, over Sydhavnen og Amager. Over vandet udenfor mit vindue, menneskene og alt det grønne. Jeg jubler over at ligge på maven på min ponton i vandet og kigge efter små fisk. Og drømme vandet nogle grader varmere, så jeg kan lade mig glide ned og tage en svømmetur.
Min svigerdatter (hende, I ved, som forsvarede sit speciale til 12 fornylig) har fået sig et ønskejob. Selvfølgelig har hun det. Og selvfølgelig jublede vi begejstret sammen.
Det virkede som en lidt bedre idé i aftes, og det har været en tam og rolig søndag. Som blev reddet på stregen af Vera-babyen og hendes forældre. En løbetur gennem Sydhavnen, Valbyparken og havebyerne sammen med min svigersøn puffede en smule energi tilbage i kroppen. Og lidt eksperimenteren med boghvedepandekager og noget indisk fyld mættede maverne, mens Vera sad på skødet og prøvede at se vågen ud.