Man kan så meget, mens man løber……

Jeg kylede de sunde drikkedunke bagest i skabet og fandt Camelbak-væskesystemet og rygsækken frem. Blev hængende lidt længe i solen på vandsiden med min krimi. Og nød stilheden, ænderne og vandets klukken. Men afsted kom jeg. Ud på Kalvebod Fælled til Kalvebodbroen og videre langs vandsiden mod Kongelunden. Solen strålede, og der var gang i fugleaktiviteten. Gæs, ænder, svaner og måger myldrede rundt i vandet. Hørte jeg en lærke?

Gæs ved Kongelunden

For nogen tid siden havde jeg set ramsløg i Kongelunden, og jeg valsede ind i skoven for at finde dem. De er nemlig ret fine i en salat til lige at give et syrligt pift. Så hvad pokker. Jeg kunne jo lige standse og plukke til aftensmaden. Ramsløg gror ikke så mange steder i Danmark. I Århus dækker de hele skovbunden i Risskov, og hele skoven er hyldet ind i løgduft i forårsmånederne. Jeg ved, at de også vokser på voldene i Christianshavn, men jeg betænker mig en smule ved at plukke aftensmad der. Trafik, tis og andet godt, I ved.

Ramsløg i Kongelunden

På en eller anden måde havde telefonen sneget sig ned i rygsækken. Jeg har den aldrig med. Ellers. Eller mere. Og så ringede den selvfølgelig. Bedst som jeg stod med rumpen i vejret og plukkede løs. Af vanvare tog jeg den. Don’t ever do that. For så var jeg pludselig på arbejde. Dammit. Når nu jeg havde taget den, kunne jeg ligeså godt forholde mig til hans spørgsmål. Så jeg traskede ud af skoven for at få bedre forbindelse og satte mig i græsset. Mens jeg løste hans problem der i solen, afbrudt af lavtgående fly over mit hovede.

Så driblede jeg videre. Med en slukket telefon. Ud, ud af den lange lige sti i kækt tempo. Da jeg ramte ottetallet, ramte jeg noget mur-agtigt. Energien var sevet ud af mig med vinden. Kækheden var blæst væk. Men når nu telefonen alligevel lå der i rygsækken, havde jeg musik med. Jeg løber aldrig med musik. Ellers. Jeg kan bedst lide den lidt meditative ro, som løbeturene giver. Der er så meget lyd i mit liv, og på løbeturene forstyrrer musik mig mere end det gavner. Som regel. Men i dag bragte Marina and the Diamonds mig sikkert hjem. Bag metrolinjen og Ørestaden, over Amager Fælled, gennem Nokken og langs vandet til Slusen.

Ørestaden på bagsiden

Hvor naboerne hyggede på terrasserne med børnene. Og jeg havde nøjagtigt 25 minutter til at svede af og bade, inden min veninde kom til middag. Med ramsløg i salaten.

One thought on “Man kan så meget, mens man løber……

  1. Når man ser bort fra arbejdsopkald på mobilen, så lyder det til, at have været en rigtig god og dejlig tur. For krop og sjæl.

    På sin vis vil jeg godt undvære min mobil når jeg løber, men når jeg er i skoven føler jeg den som en sikkerhed, hvis jeg nu skulle snuble. Så kan jeg ringe og blive hentet. Det sker selvfølgelig ikke, men alligevel 🙂

    Rigtig god påske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s