Fucking søndag

Alle dem der kan I stave til g å h e l t n e d, rækker fingrene op. I har nemlig en idé om, hvordan min søndag gik. Jeg havde en fuldstændig, aldeles gennemført dårlig løbetur. Jeg slæbte mig igennem 25 km. Aj, jeg slæbte mig gennem de første 3-4 km og de sidste 8-10. Resten var faktisk tæt på okay. Afsted gennem Valbyparken og videre forbi Hvidovre Havn. I stedet for at kaste mig ud i en fæl modvind på Kalvebod Broen, drejede jeg mod Brøndby Havn. Jeg fortsatte til Vallensbæk Strand, som var tæt på at lokke mig i vandet. Uhh, hvor det sollys spillede i bølgerne, så man skulle tro, at vandet var mere end 10 grader. So far var alt godt, og jeg vendte næsen hjemad. For Vera-babyen og hendes forældre ville komme til søndagsmiddag.

Og så var det, at min krop næsten døde. Nogen trak proppen ud af mig, og slukkede for kontakten. Som i fuldstændig. Benene var gele, lårene var ømme, næsen tap-løb, og jeg hostede mig afsted. Kors i hytten, hvor er det ikke godt for sådan et ramponeret midaldrende selvbillede. Prøvede at trøste mig lidt med, at nogen faktisk bruger det der med at skifte mellem gang og løb. Det gør jeg bare ikke, vel? Jeg løber. Ikke særlig hurtigt, men jeg løber. Et godt tip, når man bliver træt på en lang løbetur, er at etapeopdele løbeturen. Så det gjorde jeg. Men det var eddermame nogle korte etaper. Ind imellem faktisk slet ikke etaper.

Hjem kom jeg. På en eller anden måde. Veras mor og far skulle jo have mad, ikke? Og når nu det hele gik så langsomt, var der jo rigelig tid til at skyde nogle billeder på vejen. Og gøre det til en slags formål for turen (who fools me?)

But why? Aner det ikke. Jeg havde en træt fredagsløbetur på omkring 8 km. Og lørdag løb jeg med Jesper. Uden ur. For en gangs skyld var det mig, der fulgte Jesper hjem, og jeg løb en ekstra omvej hjem gennem Vestre Kirkegård og Valbyparken. Nok omkring 25 km. Den næste uge, bliver nok en rolig uge. Uden mange kilometer i løbeskoene. Måske. I hvert fald starten af ugen.

Fik de mad? Selvfølgelig gjorde de det. Og bedst som vi sad i solen med en vågen og glad baby, smuttede den anden lille familie op. Med Alma og Ella og en kæmpe buket roser. Til mig. Bare fordi.

2 thoughts on “Fucking søndag

  1. Åh jo, vi har alle været der. Haft de der lidelsesfulde løbeture hvor man næsten ikke kan få slæbt sig hjem.
    Men husker du at holde lidt restitution en gang imellem? Det synes jeg ikke du skriver ret meget om. Og det skal du altså!!! Sagde vi!! Og det der pollen gør nok heller ikke noget positivt for løb.
    Så pas lige lidt på dig selv.
    Kh herfra.

    • Altså – jeg har almindeligvis ingen problemer med at restituere fra dag til dag. Jeg har jo løbet på hverdagsbasis i 3000 år. Men turbulens og tummel på arbejdsfronten iblandet en masse pollen kan godt møre mig lidt.

      Nej jeg skriver ikke om restitution som sådan, men en del af mine løbeture er restitutionsture. Jeg har aldrig sværget til restitution i sofaen. Hellere i løbeskoene eller på cyklen.
      Så jeg passer på mig, skam. Og tak for omsorgen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s