Jeg måtte på bedste konsulentvis sprinte fra Herlev til møde i Sorø. Sorø, spørger du? Jamen Region Sjælland har simpelthen placeret deres regionshus i Sorø. Man kan undre sig over, hvordan beslutninger om regionshuses placeringer egentlig blev taget. Af hvem? Og hvorfor?
Tag f.eks. Sorø. Man ankommer med Intercitytog fra København til en lille fredelig station. Meget fredelig. Belæsset med papirbunker, regntøj (hvis nu) og computer. Men stationen er helt fredelig, og helt uden taxaer. Ind på stationen igen og spørge i kiosken. Du får lige en kuglepen, siger kioskmanden, så kan du selv ringe til dem. Jeg ligner et åbent spørgsmålstegn, og kigger rundt på væggene efter et nummer til taxa. Forgæves. Vender tilbage til kioskmanden. Jamen det står på kuglepennen, jo, siger han med en lettere utålmodig trækning. Nårh, ja klart. Hvor ellers?
Nej, siger taxadamen i telefonen. Du kan få en taxa om tre kvarter. Jamen jeg skal til møde nu, siger jeg. Ingen kære mor her. De kører med skolebørn, kan jeg nok forstå. Det er jeg ikke helt vant til fra København. Men okay. Jeg har jo rejst rundt på egen hånd i det meste af verden, så en smule Sorø kan ikke slå mig ud. Jeg finder faktisk en bus. Som skal i den retning om lidt.
Pfiiu, så går det jo alligevel. Og jeg kan læne mig tilbage i bussen og betragte al den pænhed, der omgiver mig. Sorø er tæt på at kunne betegnes som nuttet. Her hedder vejene Rolighed, Priorvej, Aleen og sådan noget pænt noget. Husene er pænt malede i pæne haver med pæne hække omkring. Her er ingen bøller, der laver bølleballade. Her er ingen ølaber, der skæmmer de pæne bænke. Her er så pænt, at jeg bliver ganske målløs.
Jeg når mit møde i tide til frokosten, og selv regionshuset er 100 gange pænere end vores regionsgård i Region Hovedstaden. Men tilbage til placeringerne af regionshusene. Hvorfor er de placeret så besværligt. Der var faktisk pænt langt fra den station. Okay, chancen for at jeg ville have aflagt visit i Sorø sådan en torsdag, er lille. Og jeg ville have gået glip af al pænheden. Men én ting er, at man har valgt at placere regionernes centrale administrationer i regionernes yderkanter. Det er besværligt i sig selv. Tænk bare, hvor mange penge det må koste i tid og transport, at de fleste møder i vores region finder sted i Hillerød. Der er altså ret langt fra flertallet af hospitaler. Men når nu det skal være sådan, hvorfor har man så valgt huse, der alle steder, på nær i Viborg, ligger en dagsvandring fra en station?
Er det sådan en slags påtaget solidaritet med de mennesker, der har valgt at bosætte sig i landets yderområder? Det er i hvert fald dyrt. Det giver ikke en tættere kontakt mellem regionsgården og hospitalerne i Nordsjælland. Det har måske fået et par stykker til at flytte til Hillerød, fremfor København. Men da Region Midt blev født, var det næsten umuligt at finde erfarne folk til at arbejde med sundhedssektoren eller miljøområdet. Fordi de folk, der havde arbejdet i Århus Amt, simpelthen ikke gad at bruge al den tid på transport til og fra Viborg.
Men nu har jeg set Sorø og deres regionshus. Og jeg er tilbage ved Sjælør Boulevard, Enghavevej og Vejlands Allé. Med ølaber og skrald i vejkanten. Med slidte huse og fyldte busser. Men det er hjemme.
Helles Blog 
Hej Helle,
Jeg er oprindeligt fra Sorø og jeg kan ikke lade være med at smile af din udmærkede beskrivelse 🙂
Men der ER pænt. Og hyggeligt.
Her er jeg sådan lidt splittet.
Der er altså noget europaparlament over at placere offentlige organer langt fra flertallet af borgere og medarbejdere.
På den anden side er jeg oprindeligt fra et sted, hvor vasketøjet bliver sandblæst.
Så jeg kan ikke lade være med at smile lidt over det store påstyr flytningen af SKAT til Ringkøbing fremkalte. Konjukturene fremmer den totale fraflytning fra udkanten, og det syndes jeg godt, vi kan prøve at modarbejde lidt.
Man kan så diskutere om den rigtige måde at gøre det på, er ved at en hoben folk kører fra KbH til Sorø eller fra Aarhus til Viborg og tilbage igen hver dag.
Kan vi ikke gøre det lidt bedre ;-).
Det gav jo heller ikke rigtig fine arbejdsprocesser med de tvangsflytninger af SKAT ansatte til Ringkøbing. Det må vi jo være ærlige og sige. Faktisk fandt de allerskarpeste knive i skatteskuffen jo nye græsgange. Og det gav en noget tung sagsbehandling. Med lidt langt imellem dem, der faktisk vidste noget.
Folk flytter fra land til by over hele verden, og jeg tror ikke på, at det fremmer noget fornuftigt at tvinge folk til det modsatte. Jamen man bor vel derude, fordi man gerne vil have fred og ro?
Det har i hvert fald været dyrt. Fordi alt for mange mennesker skal bruge forfærdelig meget tid på at transportere sig.
Og så kommer jeg også til at grine lidt af det ind imellem.
Sorø er sådan en pæn lille by med deres akademi und alles. Enig med dig og meget hyggeligt. Sådan rigtig hyyyyggeligt.
Jeg ved heller ikke, hvorfor de off. instansers forskellige afdelinger placeres så langt fra hinanden eller helt ude på landet (og det må ikke misforstås – jeg ææælsker ude på landet). Især når alt skal være så hulans effektivt, og man rationaliserer og effektiviserer i i en lind strøm. Måske fordi vi alligevel lige på det punkt kører den bløde linje, hvor alle skal tilgodeses, uanset hvad? For det viser sig jo gang på gang, at folk ikke lige er sådan at flytte.
Nej lige præcis. For hvis man er sådan en der elsker landet, så flytter man jo derud. Og vi andre, der er weekend og ferie elskere, vi vil bo i de store byer. Tænk bare på, hvor galt det gik med mig i Birkerød. Og det er ikke engang rigtigt landet.