Efter mange timers koncentreret tilstedeværelse på dagens konference. Hvor kommentarerne strakte sig fra ‘genialt’, ‘fantastisk’ , ‘fint koncept’ og ‘super spændende’, til ‘vanskeligt’, ‘enormt svært’, ‘kompliceret’ og ‘uigennemskueligt’. Så gør ti kilometer i løbeskoene godt. Også selvom mindst tre hadeparametre var opfyldt. Det var mørkt, det var klamt, og der var for mange biler. Hjernespændingerne blev rystet fri, og kroppen faldt på plads igen.
Turen var ikke noget særligt. Jeg løb bare afsted i mørket over slusebroen. Og en gang imellem er det bare helt okay at løbe ud i mørket alene. Når jeg har været på og koncentreret en hel dag, kan mørket og aleneheden være ren healing. Jeg ser ikke så meget på sådan en tur. Har slet ikke min opmærksomhed på verden omkring mig. Jeg lukker lyde og trafik ude og får sorteret lidt i det mylder af indtryk og tankespind, dagen har fyldt mit hoved med. Jeg skråede ind over Fælleden i mørket, og gennem det klamme vejr, skinnede månen nok til, at stien blev synlig. Og for en stund var jeg fuldstændig alene.Og der lå ingen banditter på lur og frøs bag buskene.
Det gode ved sådan en tur er, at jeg forærer mig en time uden tanker. En time hvor kroppen tager over, og resten af hjernen trykker på pauseknappen. Sådan en slags mentalt brusebad, som renser ud efter en dag med seriøst mylder på øverste etage.
Og nu er jeg så tom derinde, at jeg ikke engang kan finde noget indholdsrigt at blogge om. Men jeg er glad. Jeg tror, vi lavede en fin konference.
Helles Blog 
Jeg turde absolut ikke løbe alene rundt på Fælleden i mørke. Igen, du er sej!
Aj, rundt på Fælleden tør jeg heller ikke. Det virkede bare for dumt at rende det sidste stykke ude på vejen inden Ørestads Boulevard. Og så tænkte jeg, at dem der ligger på lur for at voldtage kvinder nok ikke har lagt sig der i mørket bag en kold busk. Og så løb jeg stærkt. Nærmest en slags interval.
Er ikke vild med mørket, men what dælen do man do på denne her årstid. Løb er godt for både krop og sjæl. Har selv brugt en lille løbetur her til aften (jeg jo ikke ude i de der 10 km, vel) 🙂 Afslappet og med lidt mere energi end før.
Ja man må jo lide med det mørke og bide det i sig. Ellers sidder man bare og bliver en surmule indendøre.
Aj, men der står jo ikke i nogen grundlov, at man SKAL løbe ti, vel? Det er bare det, der er rundt om fælleden. Og skrå hele vejen ind over – DET bliver alligevel for mørkt
Det gik da meget godt, det der. For det der indholdsrigt er vel relativt. Og ret subjektivt? For jeg skal da for susme ikke gå Bitterfissen i bedene og dømme om, hvad der skal skrives om i Blogland eller ej.
Du fik lige sendt et hyggeligt lille øjebliksbillede af sted. Og jeg læser gerne alt fra din pen. Tastatur. 🙂