På opdagelse til fods

Efter en uge fyldt med børn, solskin og is, tog jeg tilløb og tog fat på at male mit lille bitte hus. Jeg holdt til halvdelen af de indvendige vægge og loft. Så måtte jeg have luft under fødderne. Og jeg blev enig med mig selv om at gå på opdagelse i et område, jeg ikke kender ret godt. Jeg pakkede min rygsæk med telt, soveudstyr, trangia, mad og en meget lille smule tøj, og så hoppede jeg på et tog til Padborg. I Padborg følger man blot perronen, til den slutter – der begynder Gendarmstien. Gendarmstien er en EU-certificeret vandresti langs den dansk-tyske grænse. Den følger de gamle ruter, som grænsegendarmerne gik for at passe på grænsen. Hele vejen emmer af historie.

Den første etape følger næsten slavisk de gamle grænsesten og må også markere præcist en del af det stræk, hvor danske politikere planlægger at bruge 80 millioner på et hegn, der skal forhindre for mange tyske vildsvin i at krydse grænsen. Jeg kan kun glæde mig over, at jeg har nået at gå den strækning uden hegn. Og når samtlige undersøgelser viser, at ingen vildsvin har været smittebærere, men at smitten kommer med svinetransporter og lastbilschaufførers efterladenskaber, kunne jeg sagtens se bedre muligheder for de 80 millioner. Men det handler om at vise handlekraft mere end fornuft.

Turen er smuk. Det var betagende, da Flensborg Fjord åbnede sig foran mig. Og resten af turen gik stort set langs kysten. Den gik igennem forbløffende få turistområder og lange stræk med – ingenting. Jeg overnattede på primitive lejrpladser. Betalte 20-25 kr på de private og ingenting på de andre. Jeg har sovet på stranden og i skoven, og jeg har badet og badet og badet. Det er det, man kan, når man går fem dage langs vandet. Og det gjorde det rart at gå i den bagende sol. Jeg gik alene, og jeg gik i gennemsnit 25 km hver dag. Man kan sagtens gøre det langsommere og dele turen op i kortere etaper.

Jeg elsker at gå alene. Alene med luften, vandet, fuglene og mine tanker. Det giver en særlig ro, som er svær at finde på andre måder. Det er også dejligt at gå med andre, men det er noget helt andet. Jeg kan ikke anbefale det nok, det med at være i sit helt eget selskab i flere dage. Og jeg møder altid mennesker undervejs, og når jeg møder mennesker på vandring, bliver det altid til interessante samtaler. Det er en gave at give sig selv tid. Tid til at gå, tid til at glo ud over vandet, tid til at tænke videre på tanker, jeg tænkte i går. Fordi jeg havde telt og mad med, kunne jeg gå, til jeg ikke gad mere og slå mit telt op lige der, hvor jeg landede. Jeg kunne sove, så længe, jeg ville, spise langsom morgenmad og gå, når jeg havde lyst.

Gendarmstien slutter i Skovby på Sydals, og da jeg ankom søndag, måtte jeg sande, at der ingen busser gik til Sønderborg den dag. Så langt ude på landet er du nu, sagde kassemanden i den lokale Brugs. Jeg vendte om og gik tilbage til Vibæk Vandmølle, hvor der er den fineste lille private lejrplads med en storslået udsigt over vandet. Og så gik jeg tilbage til Sønderborg næste morgen. Det blev til en gåtur på samlet 115 km og en dejlig tur i det sønderjyske. Skulle I få lyst til turen, så medbring godt med vandflasker, for der er ikke mange steder at tappe vand undervejs.

Min tur sluttede ved Åbenrå Fjord i gode venners sommerhus, og nu er jeg tilbage i varme København og klar til at male lidt videre i mit lille hus.

Vores land er så pænt i solskin. Der ligger flere billeder på Instagram, som I kan klikke ind på i højre side

IMG_0160

IMG_0171

IMG_0259

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

One thought on “På opdagelse til fods

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s