Der lander en del mennesker på min blog, fordi de søger på mit navn. Fair nok. De har ramt.

En hel del finder vej, fordi de googler noget med løb eller løbetræning. No wonder.

Dagligt finder mennesker, som søger viden om kræft eller livet efter kræft, vej til mit lille hjørne af cyberspace. Jeg håber, I finder lidt svar. Ellers er I velkomne til at spørge løs.

Der er tilsyneladende ganske mange i og omkring København, som drømmer om en pink mountainbike, men I får den ikke. Den er min, og jeg vil ikke af med den. Der bliver googlet lystigt på mountainbikeruter. Beklager, at jeg er så upræcis med mine ture. Forhåbentlig kan de alligevel inspirere.

Nepal og bjergbestigning hører også til blandt topscorerne, og i hvert fald Nepal kan man sagtens lede lidt rundt efter her.

Og så er der de mere tankevækkende søgninger.

Rasmus Krath må have en fan. Der har været påfaldende mange søgninger på Rasmus Krath, kæreste? Sorry, jeg HAR ikke styr på hans kærlighedsliv, men skriv dog og spørg ham selv.

Så er det godt at have en rigtig ven – er en næsten daglig søgning, der rammer min side. Jeg kan kun give dig ret. Det er godt.

Men hvordan så mange, der googler noget med tis, ender her? Det er mig en gåde. Alene i dag har tre, TRE, mennesker søgt og ramt her gennem en søgning på ‘skulle tisse på hende‘. Hvordan fører det til min blog? Her er der da aldrig blevet tisset på nogen. Og hvad mon man gerne vil vide noget om, når man googler ‘skulle tisse på hende‘?

Men okay. Man skal have noget for sin vedholdenhed. Så kommer her da et par tissehistorier:

Engang var jeg enlig mor til tre, og vi var lige flyttet ind i en andelslejlighed midt i Århus. Lejligheden lå i et gammelt hus på 4. og 5. etage og havde den mest pragtfulde udsigt over hele byen. Min yngste datter og jeg stak afsted på sommerferie og vendte glade og solbrune hjem nogle uger senere. For at blive mødt af en STOR seddel: HVEM har tisset ned over alle vores vinduer?!? Oh no, tænkte den enlige mor. Måske har det noget med min søn at gøre? Som havde været alene hjemme i vores nye lejlighed, mens vi tøffede rundt et sted nede syd på. Og det var lige, hvad det havde. Noget at gøre med den søn. Som havde holdt et par mindre festligheder. Hvor nogen altså var blevet trængende, mens det eneste toilet var optaget. Og havad gør man så, når man er ung og kæk? Tisser ud af vinduet, selvfølgelig.

Men den næste sommer blev det meget værre. For på næste sommers seddel stod der: Den som har brækket sig ud over alle vinduerne, bedes gøre alle vinduer rene. Tja, det var ikke mig. Eller pigerne.

For et par uger siden kom jeg halvsent med toget til Sydhavn Station. Jeg gad ikke slæbe min cykel ned ad alle trapperne, så jeg trissede hen til elevatoren. Sammen med en gammel mand, som heller ikke gad trapperne. Elevatoren kom – og nogen havde tømt deres blære fuldstændig, som i en bjergsø, ud over gulvet i elevatoren. Man kunne med lidt held finde et tørt sted til sine tæer helt ude ved væggen. Vi kom til at grine, den gamle mand og mig. Pyhh det lugter, sagde han, det må have været en rigtigt trængende. Og så sludrede vi lidt om det der med at tisse i elevatorer. Jeg kan heller ikke lide, når de laver hærværk, sagde den gamle mand. Nej, sagde jeg, men jeg synes nu ikke, der er særlig meget hærværk her i Sydhavnen. Nææ, sagde han, Sydhavnen er et godt sted at bo.

I dag lugtede der stadig af tis i elevatoren på Sydhavn Station.

Okay – er I glade nu så?