Hjælp – jeg drukner

Som om det ikke er nok, at Bornholm er tvunget i knæ af abnorme snemængder. Nu vælter det ned her i Birkerød. Så meget, at jeg trimlede ned af trappen, da jeg luskede ud efter avisen, fordi det nederste trin var forsvundet. Men man lander jo blødt i en bunke sne. Sneen må være faldet i løbet af rigtig kort tid, for der var ingen spor af avisbudet. Og jeg har en 20 km løbetur på programmet i dag! Jeg må se på udviklingen i løbet af dagen, og i worst case, ja så må jeg jo investere i det Fitness medlemsskab, jeg har talt så længe om. Selvom to timer på løbebånd er en ubærlig tanke. Det tager sikkert heller ikke to timer på løbebånd, hvor jeg kan holde et meget bedre tempo end på de frosne skovstier. Men alt over en halv time på et løbebånd……………. Tror nok, jeg har Harry Potter liggende i en lydfil på engelsk, så den kunne jeg tage med.

Jeg har ellers mange planer for i dag. Politiken starter bogudsalg i boghallen på Rådhuspladsen. Okay – jeg har jo bøger nok, og der er en pakke på vej fra Amazaon, men de har nogle titler på bud, som godt kunne passe i min bogreol. Jeg har læst noget afbrudt den sidste uges tid, så jeg er først ved at være færdig med Murakami’s What I talk about when I talk about running. Hans overvejelser om sit marathon come back i New York City Marathon kommer fint ind i mine egne overvejelser om mit eget marathon come back. Jeg blev lokket på en krimi af Jean-Christophe Grange af min veninde Lene i går, og den kommer vist ind handy lige nu. Bagefter venter Three cups of tea af Greg Mortenson, om hans skoleprojekter i Pakistan. Og så skal jeg jo have købt Jakob Ejersbo’s tredje Afrikabog, Revolution, som jeg glæder mig vildt til. Men jeg ved ikke lige, om jeg gider gå gennem sneen hele vejen til stationen og tage med et ustabilt s-tog. Måske jeg hellere skulle spænde skiene på og tage på langtur i skoven. Og holde mig til mine indendørs planer for resten ad dagen?

Ikke et ord om vejret……..

Jeg lovede mig selv i morges at droppe al min brok over det – vejret. Det blev ikke nemt. Men jeg holder jo som regel, hvad jeg lover. Så ikke et ord om det, vejret.

Lad mig i stedet fortælle, at det lykekdes mig at cykle til Hillerød i morges. Om det er noget, jeg skal være stolt af, eller noget jeg burde forbigå i tavshed, kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om. Men jeg gjorde det. Det var ikke helt let, og til tider var det lidt svært at se længere frem end ganske få meter. Jeg kom frem i god behold.

Jeg havde tænkt at tage i Fitness.dk, hvis det-vi-ikke-taler-om blev slemt. Men jeg er jo en nærig-prås, så jeg gik ned i vores træningsrum på regionsgården. Og så løb jeg en halv time på løbebåndet og trænede styrketræning en anden halv time. Det er forfærdelig kedeligt at løbe på løbebånd. Og i vores træningsrum er der ikke engang et tv at kigge på. Til gengæld fik jeg væsentligt mere fart på, end jeg har haft længe i det-vi-ikke-taler-om. Jeg tog en kort tur i romaskinen, som jeg faktisk godt kan lide. Måske fordi jeg er gammel roer. Og selvom der ikke er meget vand omkring en romaskine, synes jeg bevægelserne er så fede. Bagefter lavede jeg noget all round styrketræning. Tiltrængt. Jeg har forsømt den del af min træning enormt, siden jeg flyttede herover. Det er også, fordi jeg er et legebarn – eller bare barnlig. Jeg savner min træningsmakker i Århus. Selvom vi trænede igennem, så det umuliggjorde enhver form for snak, var det rart at være sammen om det.

Bagefter lykkedes det mig at få min cykel med på stationen, og s-toget kørte heldigvis efter planen. Alligevel tog det mig sammenlagt 1½ time at komme hjem. Og jeg siger ikke hvorfor.