Mentaltræning

I stedet for at gå rundt og være edikkesur over min escalerende høfeber og forkølelse, sidder jeg og mentaltræner. Jeg tog fra Hillerød til Østerbro efter arbejde og hentede mit startnummer til Copenhagen Marathon. Her mødte jeg et par bekendte og stod der med løbende næse og monsternys. Og pludselig fik jeg det bare sådan inden i. Nej fandeme NEJ. Ikke tale om, at birketræer i den grad skal få mig ned med nakken. Jeg skal fandeme nok komme igennem det marathonløb (ik, Jesper?)

Stod og snakkede med en bekendt om det der med at opleve radikale forandringer i forhold til evnerne til at løbe hurtigt. Hun havde prøvet i forbindelse med en diskusprolaps og massive rygproblemer at måtte opgive at løbe. Nu ville hun forsøge at gennemføre på søndag i omkring fem timer. Og vi snakkede om den hamrende svære proces, det er at mentaltræne sig selv til at have det okay med at løbe langsomt. Når man nu elsker at løbe om kap. Når man nu har givet selv de unge fyre baghjul, indtil noget heftig medicin for et par år siden stak en kæp i det hjul. Når man nu havde vænnet sig til at være i toppen af poppen. Og når man nu har indbygget nogle sejlivede ambitionsreflekser. Og – jaja, jeg ved godt, at jeg også bliver ældre. Men nedturen kunne have været mere gradvis. Og, jaja – jeg er lykkelig for at kunne løbe. Ambitionsreflekserne slår bare helt automatisk til. Jeg kan godt mærke, at netop den mentaltræning er både vigtig og god. Og jeg glæder mig, til jeg når helt i mål med den. Så jeg ikke behøver bruge energi på at være frustreret over det, som ikke længere er muligt. Og derfor tror jeg også, at det her marathonløb er en vigtig brik i den proces.

Jeg har mit startnummer liggende på bordet, og jeg løber på søndag, fordi det har jeg trænet til. Ikke på vilkår lader jeg mig slå ud af lidt snot og høfeber. Så kom nu bare an, ikke? Når Hanne med ro i stemmen kan sige, at hun løber løbet på fem timer, så kan jeg vel for pokker også (selvom jeg vil blive meget glad for at løbe hurtigere end det). Slut med piveriet og surmulen. Jeg har jo gjort større ting end at gennemføre et marathon, så hold nu op med skabe dig! Basta.