Sne, sne, sne

Jeg gjorde det så alligevel. Løb en lang tur i det fri. Jeg besluttede mig for at løbe en lille times tid for at se, hvor slemt det var. Og så blev jeg alligevel ved. Først løb jeg ned til Sjælsø, hvor der selvfølgelig var blændende smukt. Den første del af turen var okay, fordi mange skiløbere havde planet sneen godt ud på stien. Men efterhånden blev det tæt på rædselsfuldt, fordi der var høj sne. Især op ad bakkerne var jeg tæt på at aflevere lungerne i sneen under mig. Jeg overvejede at løbe ud på søen, men der lå sneen ligeså højt og ligeså ujævnt. Så jeg fortsatte tilbage til byen, og – weeee – der var en fuldstændig ryddet sti. Jeg spænede glad videre og besluttede mig for at tage turen rundt i Birkerød. Og ret skal være ret. Der er enkelte birkerødder, som har strammet op og skovlet sneen væk fra deres fortov. Men langt de fleste nøjes med at rydde sne mellem gadedør og bil. Jeg mødte en ældre dame med stok. Hun havde det værre end mig. Fra byen og hjemad løb jeg på vejen, hvor bilerne havde lavet spor, og så for en slags djævel i mig, og jeg kunne alligevel ikke lade være med at dreje ned i skoven. Måske skulle jeg lige have givet det en ekstra overvejelse. Det blev det hårdeste pas, jeg har løbet meget længe. Hold da op. Jeg var nødt til at standse og få mit vejr ved toppen af hver eneste bakke. Jeg sled mig hjem gennem sneen. Og så skulle jeg bare ikke på bogudsalg, eller i Superbest efter frugt og brød. Jeg nøjes med, hvad jeg har og klarer mig glimrende til morgen. Jeg kom så alligevel heller ikke ud på ski. Nu vil jeg nyde min varme hyldedrik, skrive et kapitel færdigt til mit projekt og læse Murakami færdig. Og jeg har selvfølgelig ryddet sneen væk fra både min og min nabos indgang.

Hjælp – jeg drukner

Som om det ikke er nok, at Bornholm er tvunget i knæ af abnorme snemængder. Nu vælter det ned her i Birkerød. Så meget, at jeg trimlede ned af trappen, da jeg luskede ud efter avisen, fordi det nederste trin var forsvundet. Men man lander jo blødt i en bunke sne. Sneen må være faldet i løbet af rigtig kort tid, for der var ingen spor af avisbudet. Og jeg har en 20 km løbetur på programmet i dag! Jeg må se på udviklingen i løbet af dagen, og i worst case, ja så må jeg jo investere i det Fitness medlemsskab, jeg har talt så længe om. Selvom to timer på løbebånd er en ubærlig tanke. Det tager sikkert heller ikke to timer på løbebånd, hvor jeg kan holde et meget bedre tempo end på de frosne skovstier. Men alt over en halv time på et løbebånd……………. Tror nok, jeg har Harry Potter liggende i en lydfil på engelsk, så den kunne jeg tage med.

Jeg har ellers mange planer for i dag. Politiken starter bogudsalg i boghallen på Rådhuspladsen. Okay – jeg har jo bøger nok, og der er en pakke på vej fra Amazaon, men de har nogle titler på bud, som godt kunne passe i min bogreol. Jeg har læst noget afbrudt den sidste uges tid, så jeg er først ved at være færdig med Murakami’s What I talk about when I talk about running. Hans overvejelser om sit marathon come back i New York City Marathon kommer fint ind i mine egne overvejelser om mit eget marathon come back. Jeg blev lokket på en krimi af Jean-Christophe Grange af min veninde Lene i går, og den kommer vist ind handy lige nu. Bagefter venter Three cups of tea af Greg Mortenson, om hans skoleprojekter i Pakistan. Og så skal jeg jo have købt Jakob Ejersbo’s tredje Afrikabog, Revolution, som jeg glæder mig vildt til. Men jeg ved ikke lige, om jeg gider gå gennem sneen hele vejen til stationen og tage med et ustabilt s-tog. Måske jeg hellere skulle spænde skiene på og tage på langtur i skoven. Og holde mig til mine indendørs planer for resten ad dagen?

Bambi på glatis

Jeg om hjem i dag lidt over seks, parkerede cyklen i skuret og slukkede for al tankeaktivitet. Skyndte mig op og i løbetøjet, fandt reflekslys og Garmin, lagde uret på trappen, mens jeg tog løbesko på, så det unne finde satelitter imens. Og afsted med mig. Og tankestrømmen tændte igen. Det er sådan et trick, jeg har lært mig for mange år siden, når det er mørkt og sent og koldt. Ikke tænke, bare på med tøj og sko og afsted, og så kører det.

Det var isnende koldt. Vinden gik til marv og ben. Og for at sige det, som det var – blev det en grusom tur. Vi har fået en del sne det sidste døgn, og jeg startede i nogle centimeters sne, som hurtigt blev til en blanding af smat og is. Jeg løb 11 m rundt i Birkerød, og efter kort tid var fortove og cykelstier paet ind i is. Det var ren Bambi på glatis, og det var rent held, at jeg ikke stod på næsen. Jeg er øm i benene af at holde balancen. De sidste 2-3 km havde jeg is-vinden stik imod mig. Vinden var så kold, at jeg et par gange måtte stoppe for at få varmen. Helt modsat. Jeg plejer at løbe videre for at holde varmen.

Men jeg om hjem uden skrammer. Hjem fra en løbetur af den rigtig sjældne slags. En tur jeg ikke på nogen måde havde nydt. Men så er det godt at sidde i sofaen med kamillete og Robert Redford på tv.