Tag Archives: vintermørke

by - 0 comments

Bang, så blev det mørkt!

Same procedure as every year. Den vintertid rammer mig som en forhammer. Og nu har vi brugt det så længe, at jeg ikke engang kan tage stilling. Er jeg for? Eller i mod? Aner det ikke. Skal det afskaffes? Måske vil jeg bare gerne have sommer. Eller i hvert fald lys hele året.

Jeg startede dagen med en klassiker. Slog øjnene op klokken kvalme og kommanderede dem omgående i igen. Men de klappede op, øjnene, mens jeg udkæmpede et mindre slag med mig selv. Dumme lille stresshjerne, så sov da for satan, skældte jeg. Med et opgivende suk fandt jeg Kindle-readeren og min nye Murakami roman frem, krøb om på siden, langt under dynen og læste. Det var jo søndag. Men jeg var for vågen. For vågen og for sulten. Så jeg gav op og tog hul på den søndag. Og nå ja, lige netop denne søndag må man så gerne vågne klokken fem. Fordi klokken på en måde er seks. Og det er seminormalt at vågne klokken seks, selvom det er søndag. Jeg ved godt, at det for mange er tættere på vanvid at starte en søndag så tidligt. Men det er sådan en brist, jeg har

Mailsystemet på mit arbejde var annonceret til at lukke ned søndag aften. De tror, folk holder fri? Så blev dagtimerne omsat til arbejdstimer. Og min løbetur udsat til senere. Pyt, var jeg på nippet til at tænke, indtil min svoger venligt mindede mig om noget halvmaraton i Randers i slutningen af november.  Jeg havde næsten overbevist mig selv om, at løbet ikke blev til nget i år. Men det gør det, og vores tradition med halvmaraton og julegløgg første søndag i advent holder. Velkommen til vintertid.

Så det blev en mørketur. Bælgmørketur. Uf, dem kommer der mange af. Aftener hvor intet lokker. Hvor intet frister mig udenfor. Hvor et normalt tænkende menneske ville lade sig opsluge af en lun stue og en blød sofa. Og hvor jeg alligevel får mig sneget i løbetøjet og dribler ud i mørket. Det er for mørkt på Fælleden. Jo det er, også med pandelampe. Så jeg holder mig for det meste til oplyste veje. Og det betyder biler og trafik og løse mennesker.

Men det blev en okay tur rundt om Fælleden, ud og runde Christianshavn og hjem langs Kalvebod Brygge. Med kun en enkelt note to self: Lad aldrig fristelsen ved oplyst rute lede dig gennem Christianshavns Torv igen. Vel?

Og nu er jeg søvnig. Klokken er jo på en måde også tyve minutte i midnat.

by - 8 kommentarer

Så tager vi lige den ske der i den anden hånd

Jeg forfalder let til noget post-klimakterielt tudefjæs, når mørketiden vælter ind over mig. Sådan som: her-sidder-jeg-alene-og-halvgammel-uden-kæreste, og jeg-sidder-helt-alene-langt-ude-på-landet, og mit-arbejde-fylder-alt-for-meget-så-jeg-aldrig-når-at-træne-eller-være-sammen-med-dem-jeg-har-det-sjovt-med. Fyld selv listen ud.

Men det skal være løgn, ja det skal. Satme om jeg gider spilde min tid på den måde. Når det hele nu kan være meget sjovere. Så jeg kørte mig igennem en gang mental storvask. Hvor tudekiksene males til pulver og gladhatten findes frem. Og nu kan jeg præsentere et nyt og bedre (sjovere?) menneske.

NU er der bestilt tid hos frisøren. Jeg annoncerede jo, at jeg ville tage mit hår med til sådan én, da jeg kom hjem fra Nepal for…2½ måned siden. Og jeg er stadig ikke fuldt integreret på Djævleøen, så jeg dribler til min gamle frisør i Århus, når jeg alligevel er til møde derovre i morgen.
Selvom ingen bliver lukket ind til mine indre klude (for slet ikke at tale om bar hud) for tiden – har jeg droppet det nussede gamle undertøj og investeret i noget nyt og lækkert. Man ved jo aldrig, vel? Og det gør jo ikke hverdagen dårligere, at man kan føle sig sådan lidt grundlækker ind imellem. Selvom de andre ikke kan se det. Hold nu bare op med at lade stå til på lækkerfronten.
Og så er det jo bare at arrangere dit og dat med alle dem, der gider. Musik, mad, løb – you name it. Som vi gjorde i søndags.

Det der med langt ude på landet – har jeg jo gjort noget ved. Det går helt over den 17. januar. Jeg var tæt på at falde i gryden med forestillinger om manglende overskud. Åhhh (hånd-på-pande-ikon) hvordan skal jeg dog overskue at pakke det hele sammen og flytte – og pakke det hele ud igen. FLYTTEFRI! Det kan man nemlig få. Og vupti – har jeg streget den næste dag ud og skrevet FRI. Flyttemand bestilt – tjek. Børneungerne kommer til flyttemad – tjek. Datoen er meldt ud til vennerne – som altså ikke skal flytte så meget som en lille bitte kasse. Bare hygge-nyde. Tjek der også.

Træning? Er en logistisk udfordring. Når jeg sidder her i Hillerød til 18-19-20 stykker om aftenen. Og det bare er sortemørkt udenfor hele tiden. Og koldt. PANDELYGTE! I går cyklede jeg som et levende juletræ. Magnetlygter ved hjulet, stærk lygte på styret og stærkt lys i panden. Hold da op, hvor de biler og den sorte cykelsti bare kan komme an. Jeg fløj hjem. Og tænkte at jeg burde løbe. Men nej. I stedet stod jeg tidligt op. Sprang i løbeskoene Og susede ud i den mørke morgen. Som langsomt blev lysere. På hjemvejen var det lyst nok til at løbe forbi Sjælsø, som var fuldstændig betagende. Stille, blank, næsten lysende. Og min morgen er skudt igang på smukkeste vis.
Løbeskoene kommer med i kufferten, når jeg smutter til Århus i morgen, og så må jeg jo finde mig en stund eller to at smutte rundt i Århus. Torsdag er der møder og overnatning hos en gammel veninde, og fredag holder jeg oplæg på universitetet og overnatter hos en anden gammel veninde og studiekammerat. Inden jeg suser hjem igen.

Så – et lidt hæsblæsende menneske. Nu med overskud. Og helt klar med noget and til i aften, når Morten (ikke Bisp) og Ninja’en kommer til Birkerød.