Tag Archives: Amager

by - 15 kommentarer

Rundt om Amager – næsten

Lørdag havde Jesper og jeg sat hinanden stævne for at løbe rundt om Amager. Og hvad der var mit livs længste træningstur. Nogensinde. Jeg har ikke helt vænnet mig til at træne på den her måde, men jeg kan godt lide det.

Godt så – vi havde planlagt en eftermiddagstur i noget vejr, der kunne blive til hvad som helst. Lidt sol, lidt koldt, lidt vind, lidt skyer, men dejligt varmt, når solen ramte os. Jeg lagde lidt ekstra tøj i rygsækken, fyldte vandblæren og plankede Jesper for et par gels til turen. Vi løb ud over Kalvebod Fælled, forbi 8tallet i det fjerne mod Kongelunden. Vi drømte sammen om, når de igen åbner digerne, så vi kan løbe deroppe og se ud over vandet. I Kongelunden måtte jeg sige 1 – 0 til vinden og tage lange ærmer på.

Og så fortsatte vi mod Dragør. Forbi Asylcenter Kongelunden, hvor vi blev både beklemte og flove over, at mennesker virkelig spærres inde i så ringe og grimme barakbygninger i årevis. I Danmark. Hvem er de mennesker, der på nogen måde kan synes, det er rimeligt? Er man ikke ulykkelig og bange, så er der her alle muligheder for at blive det.
Men Amager er også dette her:

Og så nåede vi igen ud til kysten og kunne fortsatte med vandet på vores højre side.

På en eller anden måde blev jeg fristet langt over evne til at fræse op ad den eneste ene bakke, vi mødte på vores vej. Jesper er jo i storform til den slags efter hans Transcanaria løb og sidste weekends Crossmarathon på Bornholm. Nåmn der var da også helt pænt på toppen:

Vi fortsatte gennem Dragør, hvor vi kortvarigt standsede for at diskutere, om vi skulle tage den lidt kortere vej hjem ad Englandsvej. Jeg havde en lille bitte krise, men hvad pokker – den slags går jo over. Så vi fortsatte bagom lufthavnen, mens eftermiddagssolen spredte det dejligste lys omkring os.

Her måtte vi standse og proviantere på tankstationen. Jeg var tæt på et udtørret drikkesystem i rygsækken, og Jesper trængte til cola. Vi var sultne og aftensmaden kaldte lokkende, så vi drejede mod Tårnby og gemmer den hele tur til næste gang. Til ære for Sirus kommer lige et billede af vandtårnet i Tårnby. Vi savnede dig på turen.

37,5 km løb vi. Jeg har aldrig løbet så langt på en træningstur. Kriserne brød aldrig ud i lys lue, og i dag har benene det fint. Det gør jo et eller andet, de lange træningsture. Næste uge er ikke helt så skør som de sidste uger. Eller den er skør på en anden måde. Så måske kan jeg sprede nogle løbeture ud over nogen flere dage.

by - 7 kommentarer

Weekenden i løb

Min træning er lidt…… hmmm – sjov? For tiden. Jeg har lidt rigeligt at rive i henne i det der sundhedsvæsen. Altså på den sjove nok måde. Det æder bare den tid, jeg ellers skulle være i løbeskoene. Nåmn så må man jo sno sig, og derfor tæsker jeg rigtig mange kilometer mellem fredag og søndag aften. Det kan være smart – eller det kan dræbe enhver træning. Men sådan er det bare lige nu. Også den her weekend.

Fredag landede jeg i løbeskoene kl 18 og satte af ind mod Islands Brygge. Langs vandet, forbi Nokken og ind til barnevognssegmentet på Islands Brygge. Er det ikke fantastisk, at man kan nå det, mens det er lyst? Men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og jeg nøjedes med 11 km og nåede hjem i tusmørket.

De sidste weekender har jeg løbet 20-25 km både lørdag og søndag, men jeg havde planlagt en indisk treat til de venner, der kom på besøg om aftenen. Og det tager lidt tid at lave. Derfor bed jeg turene lidt anderledes for denne weekend. Stod tidligt op og tøffede ud i forårsmorgenen. Trissede afsted til Valbyparken og løb bakkeintervaller på Bjerget (jo jeg gjorde, Jesper). Og tøffede hjem igen efter 16 km.

Tryllede løs på indisk hele eftermiddagen og nød resultaterne i godt selskab. Indisk mad er fortrinlig vegetarkost. Det smager fantastisk, indeholder masser af grøntsager, og tilfører protein fra bønner og linser.

Søndag blev så min rigtig lange dag. Jeg løb 30 km, og det gik ret meget bedre, end jeg havde regnet med. Jesper har inviteret Sirus og mig på tur rundt om Amager på lørdag. Og en ting er, at jeg er ultralangsom og sinker de to helt vildt, – jeg skulle helst i det mindste kunne løbe hele vejen.

Amager gik totalt forårsamok. Jeg løb bagom Ørestaden og videre i kanten af Kalvebod Fælled mod Kongelunden. Ude for enden kunne jeg ikke dy mig for at løbe en tur op på diget (jeg lærer det aldrig, vel?)

Udsigt fra diget

Jeg løb afsted, så langt jeg kunne komme. Og selvfølgelig var der spærret med pigtråd og forbudtskilte. Alligevel havde jeg lært noget fra mine forsøg på det andet dige sidste weekend. Så jeg vendte om. Helt lydigt.

Avedøreværket set fra diget ved Kongelunden

I det fjerne aner man gastårnet i Valbyparken

Så jeg løb hele vejen tilbage til Kongelunden og drejede ud over Kalvebod Fælled. Som også var gået helt i forårsmode. Solen væltede ned fra en knaldblå himmel. Jeg smed hurtigt jakken og trak ærmerne langt op over albuerne.

Dem der råber frost og vinter nu, kan så godt vende trutmunden den anden vej og gå hjem. Det her DET er forår.

30 km er langt. Jo, det er. Og jeg skal nok blive mør næste weekend. Men der er også noget særligt ved at komme så langt omkring bare i løbesko. Man oplever anderledes, og det ER godt i kroppen bagefter. Og sådan nåede jeg alligevel op omkring 60-70 km igen i denne uge. Og fik jer med på de sidste 30.

by - 7 kommentarer

Morgentur på Amager

Ferie, er det ikke noget med at sove længe og hænge ud over noget morgenmad i timevis? Ikke her. I dag i hvert fald. Jeg var inviteret på endnu en rundvisning på Amager i løbesko, og vi blev enige om en morgentur. Eller lidt formiddagsagtigt blev det så alligevel, da vi driblede ud klokken halv ti. Og Amagers overraskelser vil ingen ende tage. Jeg er ved at blive lidt vild med den ø. Vinden havde heldigvis lagt sig lidt siden i går, hvor jeg var ved at blive blæst baglæns hjem igen, og vi løb en anden vej ud på Kalvebod Fælled end sidst. Og hvad? Pludselig var vi midt noget skovagtigt. Se selv:

Ikke nogen imponerende skov, men dog mere end en enkelt række træer. Birk. Som jeg nok skal få på hadelisten om en måneds tid, når de begynder at spy deres giftige pollen ud. Men den tid, den sorg (eller galde).
Vi fortsatte ud over det flade land og mødte forbavsende få folk. Senere skulle det vise sig, at de allesammen sad i deres biler på vej til Field’s.

Jesper kommenterede, at jeg ikke fandt kameraet frem, da vi nærmede os 8tallet. Som nok er dækket fotografisk helt pænt her på bloggen. Og pludselig fandt vi os selv på vej ind i det allerhelligste. Efter lidt let trappetræning foldede udsigten sig ud omkring os. Og så måtte kameraet alligevel op af lommen:

Der var rig lejlighed til at glo på vinduer. Ikke mange lejligheder er beboede, endsige solgt. Og jeg vil heller ikke bytte med min kanalbolig.

Så tøffede vi hjemad igen og havde, mens vi løste både små- og storpolitiske problemer, alligevel løbet i næsten to timer. Fatter ikke, hvorfor de ikke spørger os, dem inde på Christiansborg. Eller løber en tur sammen en gang imellem.