Tag Archives: forkølelse

by - 2 kommentarer

Klamhed i øjenhøjde

Advarsel: Hvis du er en sart sjæl, bør du surfe videre til en anden blog nu.

En byld under venstre øje gør intet godt for mig eller verden. Og kombinationen med monsterforkølelse og en stemme, der langsomt transformerer sig til hvæsende påfuglelyde, bidrager ikke positivt. Jeg går rundt i min lille del af verden og er grim og sur. Og jeg kan ikke engang råbe af det. Og hold nu op med, at jeg ser sød ud med briller. Jeg er en omvandrende byld med briller. En klam byld med grimme briller.

Jeg har udstyret mig med øjendråber, næsespray og panodil. Og jeg har tanker om at frekventere min læge én gang til, hvis ikke den byld snart pakker sig. I aften gik jeg så vidt, at jeg prikkede hul på den med en kanyle. Jo, jeg var bange for at lave pludselige bevægelser og stikke ind i øjeæblet. Og det hjalp ikke en skid. Der kom en smule væske og ganske lidt pus. Så lukkede den sig.

Nu sidder den igen der under øjet og glinser. Og øjet glor vredt tilbage, når det passerer et spejl.

IMG_2884

by - 10 kommentarer

Sur og vranten – sagde tanten

Og tanten – det er mig. Jeg er sur med sur på. Sidder her i flydesofaen, under dynen og hoster. Med laptoppen i skødet og prøver at skyde nogle deadlines fra hoften. Og jeg skal faktisk løbe marathon på søndag. PÅ SØNDAG, sagde jeg. Og hvad laver jeg så her under dynen? Jeg skulle trippe overfrisk rundt med udhvilede ben. Jeg skulle vimse omkring på den mest overskudsagtige måde og være blæret over at have trænet igennem. Jeg skulle flashe mine nyindkøbte frække røde sko fra Berlin sammen med min lige så nye Desigual nederdel og opføre min indre forestilling om at se gennemført lækker ud.

Og så sidder jeg her og pruster. Og nyser. Og hoster. Det var ikke det, jeg havde aftalt, vel? Jeg er SÅ dårlig til at være sur. Jeg vil helst holde op. Men – FNYS! Det er ikke et fedt tidspunkt at sidde her og snotte. Jeg er ikke engang rigtig syg, så jeg spyder rapporter ud i æteren og veksler med overspring på Facebook og bloggen. Mens jeg glor vrantent ud af vinduet på de der overskudsmennesker, der kommer løbende forbi på vej i skoven. Jeg skulle have været til et vildt vigtigt møde, men det er ikke tidspunktet at gamble med mit helbred, vel? Jeg skulle også have været i den store by og se på en lejlighed, jeg måske kan få tilbudt. Og i morgen SKAL jeg på arbejde, fordi vi ansættelsessamtaler.

Men solen skinner alligevel udenfor mit vindue, og jeg har te på kanden. Jeg har et lager af Strepsils, og det er før sket, at jeg har raget mig en forkølelse til forud for et marathonløb. Så jeg sætter mig lige så stille og “surer af” og håber det forsvinder ud i cyberspace sammen med mine rapporter.

Imens kan forsøge at blive revet med af  hende her som jeg havde den helt udelte fornøjelse at opleve på Vega i sidste uge. Hun er det kæreste væsen på en scene, og hun kan, om nogen, putte mit humør tilbage. Beklager den halvdårlige lyd.

by - 5 kommentarer

Lyt til kroppen #2?

Okay, jeg har været i gulvet med endnu en dræberforkølelse. Jeg har hostet lungerne ud på loftsfladerne, og mine øjne har drevet af betændelse. Charmerende, kan I tro. Jeg er ikke indrettet sådan, at jeg tror, løbeturen i tirsdags har skylden. Snarere mine dybfrosne cykelture. Som jeg alligevel var næsten euforisk over. Og jeg har da været sådan ret fornuftig siden onsdag. Har kun løbet en lille bitte morgentur i går. Har været i byen og spise torsdag og fredag, men det var både hyggeligt og varmt. Blev hjemme og arbejdede fredag, så jeg ikke kølede min lille næse. Mine kolleger har smidt sig omkring mig med samme forkølelse.

Siden i går har jeg haft venindebesøg og forkælet os med vidunderlig mad og præmievin. Så da Tove var taget hjemad til formiddag, lavede jeg mig nogle balancerede overvejelser. Skulle jeg springe min lange løbetur over – igen? Eller skulle jeg trodse forkølelsen og løbe. Der venter jo et marathon ude i horisonten lige om lidt. Det er ikke svært at gætte, hvilken der vandt, vel? Og nu sidder jeg under dynen på sofaen og betaler en slags pris. Den første 1½ time af turen gik over al forventning. Vejret var aldeles pragtfuldt, og jeg droppede på forhånd enhver tanke om at løbe i skoven. Den er stadig for iset. Så det blev min sædvanlige rute sydover gennem Holte, Geels Skov, Søllerød, Virum og hjem igen. Jeg havde taget lidt vand med og var slemt optimistisk. De sidste 2-3 kilometer var ynkelige. Og lige nu er jeg intet mindre end indbegrebet af ynkelighed. Det blev kun til godt 20 km, fordi jeg slukkede uret gennem de sidste ynkelige kilometer.

Der er dømt dyne, varmt hyldebærsaft, te og underholdning. Er der nogen, der lige gider komme forbi med aftensmaden?

by - 0 comments

Vintertræning

I dag vågnede jeg en smule modvilligt, da telefonen sang sin morgensang klokken seks. Der var mørkt og koldt udenfor dynen, men efter et par snooze-udsættelser måtte jeg vride mig fri af den varme dyne. Morgenmad, gavepakke til dagens julefrokost og den artikel, jeg ikke fik læst i aftes, blev lagt i tasken, og jeg trådte afsted på cyklen. Det var isnenende koldt, og sneen begyndte at stikke mig i kinderne. Jeg har ca 17 km til arbejde, så det er en fin morgentur og en fin start på dagen. Men det er lidt koldt og mørkt i december, specielt når jeg skal hjem om eftermiddagen, hvor Kongevejen er buldrende mørk, og bilerne strømmer hjem fra København med blændende lygter. Så fornøjelsen er ikke så stor som om sommeren. Og når kollega Jan tilbyder lift til både mig og cyklen, er det svært at takke nej. Okay, 17 km er da også noget hver dag. Det er virkelig svært at motivere mig til at cykle langt hver dag, når det er så mørkt og koldt.

Hjemme igen trak jeg i løbetøjet, før jeg kunne nå at få smag for sofavarmen og løb afsted. Jeg planlagde egentlig bare en rolig tur, fordi jeg stadig er snottet, men da jeg først var afsted, holdt jeg fast ved mine intervaller. De første 100-200 meter gjorde ondt i min højre ankel. Jeg troede, jeg havde løst det problem ved at købe et par mere stabile sko. Det har været klart bedre de sidste dage. Men i dag gjorde det ondt. Jeg forstår det ikke rigtigt, for mit træningsomfang har virkelig ikke været imponerende i de sidste fire uger. Jeg har været møgforkølet og kun løbet til husbehov. Alligevel føles det som en rigtig overbelastning inde bag ved skinnebenet helt nede ved ankelen. Heldigvis går den slags over, når det bliver varmt, så jeg løb fem gange 800 meters intervaller i vildt snevejr. Hjemme igen lavede jeg udstrækning på trappen og lagde is på, inden jeg gik i bad. Lige nu føles det okay, men jeg må prøve en lille tur i løbeskoene i morgen eller overmorgen.

I morgen bliver en heftig dag arbejdsmæssigt, så måske nøjes jeg med min cykeltur i morgen og slapper af i morgen aften. Jeg har også stadig en lille bunke videnskabelige artikler, jeg skal have læst og vurderet. Det er lidt svært at nå ting, som må foregå i fritiden for tiden. Jeg når så meget i dagtiden, og det er så intenst og fyldt med nye udfordringer, at luften går af mig om aftenen. Men en eller to artikler skal jeg nå i aften.