Tag Archives: fest

by - 0 comments

Leverpostej og hovedpine

Jeg sidder og hænger lidt over morgenmaden med massivt ondt i hovedet. Denne gang er der ingen simple løsninger, og hovedpinen har intet med ombyttede kontaktlinser at gøre. Det er universets straf for at være kæk med vin og drinks. For at føre mig lystigt frem i høje hæle og pailletter. Og nu forsøger jeg at tage min straf med løftet pande, for den er det hele værd. En dejlig fest med de dejligste mennesker, og en særlig begivenhed, der er en hovedpine værd. Vi fejrede nemlig Annamette Fuhrmanns nye bog.

20120609-100543.jpg
Det er en modig bog. Om to mennesker, jeg er kommet til at holde af. Og jeg kunne ønske, at Annamette havde været der til at skrive den bog, dengang jeg selv blev kvalt i leverpostejen. Det er en bog til alle jer, der sidder med begge fødder i bakken med lunken leverpostej. Og til alle os, der sad der engang. Den er til alle jer, der ikke er landet der endnu. Bogen er i sidste ende en hyldest til kærligheden. Til mændene og ungerne og til alle de udfordringer, som livet også er.

Tak for bogen, Annamette og tak for festen. I andre, smut ud og køb den. Mine piger, som sidder midt leverpostejen, får selvfølgelig en bog hver.

by - 3 kommentarer

Luksuslørdag

Nyd musikken, mens lørdagen langsomt tripper frem på lette tå. Videoen starter smukt, men har sine grumme sekvenser. Men musikken…

Jeg sov længe idag. Rigtig, rigtig længe. Og det sker ikke så tit her på matriklen. I mine yngre år var jeg berygtet blandt mine nærmeste for at starte dagen ubehageligt tidligt. Alt jævner sig med årene – undtagen rynkerne – og således også mine søvn- og vågne vaner. Det har været en travl, intens uge og en lang natte/morgensøvn var helt velkommen. Jeg skulle heller ikke nå noget. Så jeg vågnede langsomt, langsomt. Greb min bog og luksuslæste, mens dagen langsomt sneg sig ind i mit system. Havde planlagt en morgenløbetur. Men jeg sov så længe, at jeg var glubende sulten. Så turen blev udskudt og byttet ud med et solidt morgenmåltid og Politiken.

Trak så i løbetøjet og løb i skoven. Endelig! Men NOT! Efter fem minutter var det ren skøjtebane. Jeg forvildede mig ind på en ren isbane i håbet om at komme hurtigt ud af skoven igen og bambi’ede mig igennem. Nåede endelig civilisationen og asfalten igen og løb resten af turen på Ravnsnæsvej. Mine ben var brugte. Selvfølgelig kan det mærkes, at der pludselig bliver skruet op til 200 kilometers cykling på en uge. Anyway – man bør vist også holde en slags restitutionsuge hver 4. uge i en målrettet træning. Det kan så passende blive nu i weekenden. Så måske løber jeg ikke helt så langt i morgen. Med mindre det pludselig føles helt fjong. Og det gør det nok ikke, for jeg skal ud og give den gas i de højhælede hele natten.

Men for pokker da, hvor den sol kan skinne sådan en lørdag. Man kunne blive helt bange for at blive småsolbrændt.

God weekend derude. Jeg vil gøre mig lækker og finde det festlige tøj frem.

by - 4 kommentarer

Årsmøde, tant og fjas, bryllup og en kold træningstur

Så er jeg tilbage efter en begivenhedsrig weekend. Fredag, før en vis mand fik sko på, hoppede jeg på toget til Nyborg, hvor jeg skulle til årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Et årsmøde er en sjov konstruktion. Der er kloge, begavede oplæg om dette og hint, men det er altid på netværksfronten, man får det største udbytte. Man møder folk, man kun har set som en signatur i en mail, gamle venner og kolleger og bliver inspireret af spændende oplæg til at etablere nye forbindelser. Hele årsmødet var selvfølgelig dybt præget af de mange fyringer på Region Hovedstadens hospitaler. Alle er i dyb sorg over det, der sker, og det er svært at bevare overbevisningen om godt kvalitetsarbejde, når det er økonomien, der reageres på. ødet bedste oplæg gav en direktør fra Novo Nordisk, som udtrykte stor undren over, at økonomi og kvalitetstænkning ikke har samme vægt i den politiske ledelse. I hans virksomhed kan ledelse ikke foregå uden at prioritere kvaliteten af deres produkter højt. Om aftenen er der altid en livlig fest, og det var ikke ig, der tøffede først i seng.

Da mit årsmøde sluttede lørdag middag, kørte jeg med min chef til København og fortsatte til bryllup hos min bonussøn, Martin, og hans dejlige kæreste, Pii. Der var lagt op til en meget uformel sammenkomst, og hele familien var samlet. Lidt tung i håret fra fredagens fest holdt jeg en lille smule igen med vinen. Men det blev altså ret festligt. En herlig fest med alle mine børn og alle deres skilsmisseramte forældre. Noget af en familiær rodebunke, kan man roligt sige. Men kors, hvor er vi gode til at være sammen. Så gode, at jeg overnattede på en madras. Og jeg var heller ikke den første til at gå i seng lørdag aften. Til gengæld fik jeg fornøjelsen af at fjerne resterne af festen sammen med de nygifte og hyggede videre med lang morgenmad.

Endelig hjemme smed jeg festtøjet og kravlede i løbetøj. Jeg havde lidt travlt, hvis jeg skulle nå min lange tur. Det var hvinende koldt. Blæsten gik til marv og ben, og skovstierne er stadig isglatte og fyldte af sne. Jeg er mere end træt af sne og is. Jeg vil have varme, sol og lys. Jeg løb gennem Rude Skov, drejde ud og fulgte golfbanen og løb ind i skoven igen på den anden side. Omkring Løje Sø og helt ned til min gamle del af Rude Skov, før jeg vendte næsen nord på igen. Tilbage gennem skoven og en lille ekstra tur omkring Birkerød, så nåede jeg ud på 19 km og landede glubende sulten i min varme stue.