Tag Archives: sundhedsprojekt

by - 0 comments

Klar – parat –

Nok om John Mayer og min bondeanger. Jeg vil meget hellere lufte det projekt, jeg rejser ud i om tre uger. Sommerfuglene indtager mine maveregioner ind imellem, og jeg sætter flere og flere flueben i min indre tjekliste

  • Jeg har næsten fået tjek på det tekniske med satellittelefonen og dataforbindelse. Når Rasmus kommer hjem i næste uge, skal vi have samlet det hele og teste det i virkeligheden
  • Jeg har fået solcelleoppladeren fra Michael i hus – OG købt opladerkabler til alt muligt.
  • Jeg har fået mine trailsko, Salomon XT Wings 2, og de er testet og godkendt på en restitutionstur i skoven i går.
  • Jeg har fået mit visum, som gælder i tre måneder.
  • Jeg har næsten styr på, hvad der skal være styr på i mine arbejdsopgaver, inden jeg fordufter i to måneder
  • Jeg har trøstet min chef
  • Jeg er begyndt at trøste mine børn
  • Jeg har betalt. I går overførte jeg med heftig puls et astronomisk beløb til en bankkonto i Kathmandu, som skal betale mine lokele fly, min guide i bjergene, ophold i Kathmandu og andre steder, mad og alt det andet.

Så jeg er klar!! Næsten. Jeg havde overvejet at søge sponsorer til at dække mine personlige udgifter. Men jeg droppede det igen. Ærligt talt. Det koster nogen penge, men det er stadig et billigt eventyr. Selvom hele historien slanker min bankkonto, så klarer den sig nok endda. Jeg stiller hellere end gerne op til foredrag og billeder, når jeg er hjemme igen, men jeg har det ultrameget bedre i maven over at betale for gildet selv. Jeg oplever en stigende tendens til kvalme over folk, der løber, klatrer, springer i faldskærm, cykler eller what ever for kræftramte børn, brystkræft, hjemløse og andre stakler. Jeg har selv gjort det. Klatret for “en sag”, altså. Men nok er nok. Tag dog afsted for what it is. Og lad være med at kile intetanende stakler ind i foran.

I stedet vil jeg meget opfordre til at stikke en halvtredser til medicin til projektet. Det er super nemt. www.nepaltrust.org har et lille donationslink i højre side. Her kan man donere on-line, og mærker man sin donation “medicine”, bliver beløbet brugt til at købe medicin i Kathmandu, som jeg så tager med ud i projektet. Medicin er billigt i Kathmandu og kan fås i håndkøb. Og i Humla har de ingenting. Hvordan medicinen gør nytte, kan følges her på bloggen, – om teknikken vil.

Hvad jeg mangler?

  • En mindre rygsæk til dagture
  • At lave sommerfest med mine unger
  • Sortere i hvad der skal med
  • Lægge lydbøger på Ipod’en (har du nogen, du vil af med?)
  • Oversætte en masse af mine papirer til engelsk
  • Skrive kapitel til Tracy’s bog færdigt
  • Pakke, pakke, pakke
  • Sige farvel til vennerne
  • Give mine børn så store bamsekram, at de kan holde i to måneder
by - 2 kommentarer

Man kan altid flytte fokus

Jeg er stadig snottet, og jeg hoster stadig som en gammel ryger. Jeg tror bare, at jeg holder helt lav løbeprofil. Nøj, hvor må jeg være udhvilet på søndag. Eller hvad. Anyway – jeg er dårlig til at være langtidssur. Det bliver, som det bliver på søndag. Jeg cyklede til arbejde i solskin og sommer (hvor blev det lige af i weekenden, spør jeg), med alt for meget tøj på. Og blev der til lidt for sent. Og så skifter vi lige fokus lidt.

Jeg har nemlig skrevet min kontrakt under! Min kontrakt til sundhedsprojektet i Nepal – og den er sendt afsted. Sammen med de andre dokumenter, de har brug for, inden min start i projektet.

Jeg har fået lov til at komme i praktik et par dage på Fødeafdelingen på Rigshospitalet. Yeaaahhh – jeg skal hen og føde babyer igen. Det blir spas! Og så skal jeg følges med en jordemoder, som lige er vendt hjem fra Grønland. Så mon ikke hun kan give mig lidt tips og tricks, jeg kan tage med mig ud i Himalayas ødemarker?

Jeg har ordnet forsikring. Eller egentlig har jeg bare sikret mig, at min forsikring dækker mig i to måneder og vil betale for en evakuering med helikopter, hvis det nu skulle være mig, der fik brug for det. Og det gør den.

Fra projektet har de skrevet og spurgt, om jeg vil indgå i deres “Little doctor programme”, som handler om undervisning af børn og unge om hygiejne, ernæring, famlieplanlægning, sygdomme, sanitet og førstehjælp. Meningen er at arbejde for sundhedsfremme og sygdomsbekæmpelse, nedbringe sult og ekstrem fattigdom og reducere børnedødeligheden i et område, som er ved at rejse sig efter de indre konflikter, Nepal har rummet i de sidste mange år. Og det vil jeg selvfølgelig gerne. Det er jo børnene, der skal bære igennem.

Snart vil alt mit bjergudstyr brede sig ud over alle mine gulve, mens jeg flytter bunker frem og tilbage og forsøger at vælge. 20 kg levner ikke mange muligheder. Her skal prioriteres igennem. Eller betales overvægt

Huset er lånt ud en del af tiden. Og måske vil mine blomster overleve.

I næste uge tager jeg på den nepalesiske ambassade og får mit visum.

Jeg er så småt gået igang med at afsøge mulighederne for at få noget medicin og forbindsstoffer med fra vores godt stillede lille land. Og måske få de danske Rotary klubber gjort interesserede i projektet. Det sidste fordi projektet samarbejder med de engelske, skotske og irske Rotary.

Og med sådan et fokusflyt – kan man ikke bevare det dårlige humør ret længe.

by - 7 kommentarer

Nu er det næsten ganske vist…..

Jeg har hørt igen fra min hollandske ven, som står for det sundhedsprojekt, jeg har ansøgt om, i Humla distriktet i det nordvestlige Nepal. Det kommer til at koste mig under 20.000 kr at rejse til Nepal i 8 uger. Og måske bliver det billigere, fordi han ansøger bestyrelsen i The Nepal Trust om at tage sig af nogle af udgifterne. Så jeg venter spændt. Jeg skal igennem en del formalia med mine uddannelser og andre ting, som vil dukke op i de næste dage. Jeg har lige skrevet sammen med Jeroen, som min forbindelse hedder, og jeg er bare superspændt. Sidder her som en teenagetøs med maven fuld af sommerfugle. Det er en vaskeægte win-win. The Nepal Trust er lykkelige for at få en kvindelig sundhedsfaglig person, og jeg er lykkelig for at få mulighed for sådan et eventyr. Men hvor er det jeg skal hen:

Humla provinsen ligger i det allerfjerneste hjørne, helt oppe i det nordvestlige område, som grænser op til Tibet. Der bor ca. 45.000 mennesker i hele området, fordelt i små landsbyer. Byerne er de højest beliggende i Nepal, ja faktisk i verden. Børnedødeligheden er enorm, mere end en tredjedel af børnene dør i det første leveår, og gennemsnitslevealderen er derfor tilsvarende lav, omkring 53 år.

Især kvinderne lever et hårdt liv. Et liv i ubegribeligt hårdt arbejde, med livstruende fødsler og graviditeter, fordi sundhedsfaglig hjælp er så langt væk. Mange skal gå op til 10 dage, før de kommer til en sundhedsstation. De lever af landbrug. Men med beliggenheden højt i bjergene, er sæsonen meget kort, og vintrene er lange og hårde.

Befolkningen er buddhister og mange er af tibetansk afstamning. På kortet kan man også få et lille indtryk af de højder, befolkningen lever i. Så, hvem ved, måske kommer der et lille bitte bjerg på tværs, som jeg må se toppen af?

Humla provinsen er så langt væk, at den næsten ikke er omtalt i de guide bøger, jeg har om Nepal. I den ene kan jeg kun finde Humla omtalt som ‘restricted area’.

Landsbyerne ligger spektakulært, omkranset af høje bjerge:
                                                                                                      
   

Altså billederne i sig selv kalder på mine allerinderste eventyr-instinkter. Jeg glæder mig helt vildt, og jeg ser virkelig frem til at opleve helt nye egne af Nepal. I løbet af de næste dage, vil jeg modtage en masse information, og jeg skal udfylde alle mulige formularer og det ene og det andet. Og SÅ skal jeg have købt min flybillet til Kathmandu. Og jeg skal have fortalt mine bekendte i Kathmandu, at jeg kommer.

Så den sne, der vælter ned udenfor mine ruder, bliver for en stund ignoreret. Jeg kom for sent hjem til at nå en løbetur, så det må blive i morgen. Lige nu vil jeg bare lade mig optage af mit kommende projekt og gå på jagt efter flere informationer på nettet.