Klar – parat –

Nok om John Mayer og min bondeanger. Jeg vil meget hellere lufte det projekt, jeg rejser ud i om tre uger. Sommerfuglene indtager mine maveregioner ind imellem, og jeg sætter flere og flere flueben i min indre tjekliste

  • Jeg har næsten fået tjek på det tekniske med satellittelefonen og dataforbindelse. Når Rasmus kommer hjem i næste uge, skal vi have samlet det hele og teste det i virkeligheden
  • Jeg har fået solcelleoppladeren fra Michael i hus – OG købt opladerkabler til alt muligt.
  • Jeg har fået mine trailsko, Salomon XT Wings 2, og de er testet og godkendt på en restitutionstur i skoven i går.
  • Jeg har fået mit visum, som gælder i tre måneder.
  • Jeg har næsten styr på, hvad der skal være styr på i mine arbejdsopgaver, inden jeg fordufter i to måneder
  • Jeg har trøstet min chef
  • Jeg er begyndt at trøste mine børn
  • Jeg har betalt. I går overførte jeg med heftig puls et astronomisk beløb til en bankkonto i Kathmandu, som skal betale mine lokele fly, min guide i bjergene, ophold i Kathmandu og andre steder, mad og alt det andet.

Så jeg er klar!! Næsten. Jeg havde overvejet at søge sponsorer til at dække mine personlige udgifter. Men jeg droppede det igen. Ærligt talt. Det koster nogen penge, men det er stadig et billigt eventyr. Selvom hele historien slanker min bankkonto, så klarer den sig nok endda. Jeg stiller hellere end gerne op til foredrag og billeder, når jeg er hjemme igen, men jeg har det ultrameget bedre i maven over at betale for gildet selv. Jeg oplever en stigende tendens til kvalme over folk, der løber, klatrer, springer i faldskærm, cykler eller what ever for kræftramte børn, brystkræft, hjemløse og andre stakler. Jeg har selv gjort det. Klatret for “en sag”, altså. Men nok er nok. Tag dog afsted for what it is. Og lad være med at kile intetanende stakler ind i foran.

I stedet vil jeg meget opfordre til at stikke en halvtredser til medicin til projektet. Det er super nemt. www.nepaltrust.org har et lille donationslink i højre side. Her kan man donere on-line, og mærker man sin donation “medicine”, bliver beløbet brugt til at købe medicin i Kathmandu, som jeg så tager med ud i projektet. Medicin er billigt i Kathmandu og kan fås i håndkøb. Og i Humla har de ingenting. Hvordan medicinen gør nytte, kan følges her på bloggen, – om teknikken vil.

Hvad jeg mangler?

  • En mindre rygsæk til dagture
  • At lave sommerfest med mine unger
  • Sortere i hvad der skal med
  • Lægge lydbøger på Ipod’en (har du nogen, du vil af med?)
  • Oversætte en masse af mine papirer til engelsk
  • Skrive kapitel til Tracy’s bog færdigt
  • Pakke, pakke, pakke
  • Sige farvel til vennerne
  • Give mine børn så store bamsekram, at de kan holde i to måneder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s