Har siddet i et tog det meste af dagen, og kom åbenbart til at vælge den forkerte afgang. Bare så I ved det – afgang 9.50 fra København mod Århus er en skodafgang. Det er et dobbeltdækkertog, og togføreren ødelagde mit humør indenfor de første fem minutter. Da han i højttaleren bød velkommen med en melding om, at dette tog ikke havde trådløst internet eller salgsvogn. Bum. Så sad man der. Og skulle have lavet slides til direktøren. Og svaret på 100 mails. Og lavet dagsordener. Det stod der ikke noget om, da jeg købte billetterne.

Da jeg stille og faktisk meget venligt foreslog, at DSB kunne gøre opmærksom på både det manglende internet og den fraværende salgsvogn, fik jeg svaret, at sådan var det altid på den afgang. Jamen hvor skulle jeg dog vide det fra?

Derefter krympede min mund sammen som en hønserøv. I samfulde tre timer. For telefonsignal var der heller ikke noget af. Hvor var det heldigt for verden, at jeg havde fået et sæde helt for mig selv.

Og kaffen havde jeg heldigvis købt i forvejen.

Ankommet til Århus, sprintede jeg over til Baresso og deres gratis WIFI, så jeg kunne få de sidste detaljer på plads i mit eget foredrag. Så sprintede jeg til nordbyen, lavede mit foredrag og sprintede tilbage til et nyt tog.

Så – hej Århus. Godt at se, du står der. Vi tales lidt mere ved næste gang.

Og nej, der var heller ikke internet i toget hjem. Hej hej seks arbejdstimer (aj jeg læste, men det rykkede ikke rigtigt). DSB din gamle støver. Jeg hader at stemme i det nationale hadekor. Men i dag var jeg muggen. Så muggen at det krampede i læberne. Men jeg nåede frem til tiden.