Advarsel: Hvis du er en sart sjæl, bør du surfe videre til en anden blog nu.

En byld under venstre øje gør intet godt for mig eller verden. Og kombinationen med monsterforkølelse og en stemme, der langsomt transformerer sig til hvæsende påfuglelyde, bidrager ikke positivt. Jeg går rundt i min lille del af verden og er grim og sur. Og jeg kan ikke engang råbe af det. Og hold nu op med, at jeg ser sød ud med briller. Jeg er en omvandrende byld med briller. En klam byld med grimme briller.

Jeg har udstyret mig med øjendråber, næsespray og panodil. Og jeg har tanker om at frekventere min læge én gang til, hvis ikke den byld snart pakker sig. I aften gik jeg så vidt, at jeg prikkede hul på den med en kanyle. Jo, jeg var bange for at lave pludselige bevægelser og stikke ind i øjeæblet. Og det hjalp ikke en skid. Der kom en smule væske og ganske lidt pus. Så lukkede den sig.

Nu sidder den igen der under øjet og glinser. Og øjet glor vredt tilbage, når det passerer et spejl.