Fnis

Har været til konference om patientsikkerhed hele dagen på Scandic Hotel på Vesterbro. Seriøst, fint arrangement, hvor selveste sundheds-Bertel kom – temmelig forsinket for at afslutte hele konferencen, mens Kurt Strand krampede sig igennem at forhindre folk i at gå til tiden. Men en okay konference på dag, der ellers havde godt med skæve indslag.

Jeg cyklede (selvfølgelig) de 25 km derind på en strålende forårsmorgen og ankom i absolut sidste sekund. Med sveden sprøjtende. Og jeg mener – sprøjtende. Og 30 kilometerbenene let protesterende. Jeg sprang ned ad nogle trapper mod noget toilet for at slippe ud af det gennemsvedne cykelkluns. Og ramlede direkte ind i en massiv konference- kvinde-toilet-kø. Oh no! Nå, jeg måtte bøje mig og stille pænt op i rækken af trængende kvinder. Man smider ligesom ikke tøjet halvoffentligt på Scandic Hotel, vel? Endelig. Ind i en toilet bås. Af med det våde tøj. Og  – neeeej, jeg havde glemt undertøj!!!! Hvor kæk ser man lige ud i sit tjekkede konference-outfit. Uden BH under kjolen? Vel? Trusserne kunne blive ved med at være min egen lille hemmelighed, omend komforten kan diskuteres. Bar røv i nylonstrømper??? Ikke vanedannende, nej. Men jeg tilbragte hele dagen med sort jakke ovenpå kjolen. Og det var varmt.

Da Bertel endelig var færdig med at læse nogens tale-manuskript op for os, strøg jeg ud, hurtigere end en Ninja. Men bvadr, mit cykeltøj var stadig vådt og klamt og ildelugtende. Så kører man da bare hjem i kjole og nylonstrømper, jo. Det var jo stadig varmt. Og stadig uden trusser, remember? Da jeg nåede Lyngby, var mit blodsukker lavt, lavt. Og det lokkede mig i Magasin’s Mad og Vin for at handle lækkert til aftensmaden. Og det vil jeg gerne advare imod. For det der van Hauen bageri…… Nu sidder jeg så her i sofaen og er fuldstændig udspilet i mavsen af ALT for meget chokoladekage.

En god start

Igen en morgen på cyklen. Det er altså bare min bedste måde at starte dagen på. Også selvom det var lidt koldt. Og selvom jeg glæder mig helt uhæmmet, til det bliver varmere. Det var lyst, da jeg cyklede afsted. Alene det hjælper, og jeg begynder virkelig at kunne mærke, at de lyse timer bliver flere. Det tager mig mellem 35 og 45 minutter at cykle på arbejde. I går kunne jeg så måle med mit nye ur, at der er 16 km, når jeg kører den hurtige vej. Jeg kommer ret hurtigt til Blovstrød, og så går vejen gennem skoven resten af vejen. Altså en god morgencykeltur giver min dag et startboost. Jeg kører tit godt til, men jeg nyder altid skovstrækningen

Jeg havde en morgenmadsaftale kl 9, så jeg behøvede ikke at begive mig ud i morgenmørket. Jeg havde chokolade med, som jeg havde købt i Berlin i en af de største chokoladebutikker, jeg har set. I Argentina har de monsterstore chokoladebutikker; som supermarkeder. Der var 30 meter disk med hundredevis af fyldte chokolader. Jeg blev helt handlingslammet. Der var en model af Brandenburger Tor og andre store berømte bygningsværker – i chokolade. Men min chef havde stukket mig 100 kr til at købe chokolade med hjem, så jeg måtte jo. Og vi kom ud af butikken, belæsset med chokolade og andre lækkerier. Jordbærmarmelade med chokolade – Hva’beha’r

Anyway – min søde kollega Jan tilbød mig og min cykel et lift hjem, og jeg slog til, så jeg kunne løbe lidt tidligere og arbejde lidt videre i aften. Det blev ikke intervaller, men 10 km med 5 og 3 km tempoture indlagt. Og det gik rigtig godt. Jeg var færdig til sidst, men det gør jo ikke noget. Intervallerne droppede jeg, fordi det pludselig sneede, og der var glat på “mit” fortov. Jeg gad simpelthen ikke lege bambi igen, så jeg løb tempo på de strækninger, hvor det kunne lade sig gøre. Supergodt.

Undervejs mødte jeg en pige fra løbeklubben. Det bliver ikke så tit, jeg løber sammen med dem. Jeg kommer for sent hjem, eller for tidligt, har for meget arbejde for tiden og for mange aftaler i weekenderne. Det bliver nok bedre til foråret, når mit arbejdspres tager lidt af. Men det blev en god start på dagen – og en fin afslutning