Torskerogn?

Søndag aften sad jeg bag skærmen og skulle bestille varer fra Årstiderne, og så var det, jeg syntes, at jeg kunne trænge til lidt godt. Forkæle mig selv nærmest. Efter en uge med høj feber, ynk og hoste. Og der var frisk torskerogn på Årstidernes menu. Frisk torskerogn er lækkert. En delikatesse, som i den grad er årstidbestemt. Og guf for en svagbrystet kone i vitaminunderskud. Det snupper jeg, tænkte jeg og slog et kækt kryds.

I går stod kassen udenfor min terassedør, og der var meget. Virkelig meget torskerogn. Jeg må have haft en rest feberhjerne, og jeg må have bestilt med den under armen. Måske har jeg haft et anfald af noget demens og troet, der stadig var myldrende fuldt af sultne børn i mit hus? Sådan som demente kan leve i fortiden og glemme alt om nutiden. Eller også har jeg bare helt glemt at se på, hvilken mængde torskerogn, jeg bestilte. Men her er det eneste sultne væsen mig.

Ugens menu er derfor torskerogn. I aftes kogt torskerogn. Til frokost kold, kogt torskerogn på rugbrød. I aften stegt torskerogn. Og i morgen til frokost, torskerognssalat. Derefter en kort torskerognspause, fordi jeg skal spise på Vesterbro. Men så skynder jeg mig tilbage til nye torskerognsvarianter for fredagen. Lørdag er jeg gudskelov inviteret til fest, og må have nået et mætningspunkt for torskerogn. Og hvis jeg er heldig, har jeg spist op.

Yndlingsopskrifter modtages med kyshånd.