Tag Archives: ferieplanlægning

by - 8 kommentarer

Når jeg bliver stor……..

I år skal jeg på skiferie. Ikke syd på og alpint, men nord på og langrend. Min veninde og jeg rejser med Ruby Rejser til Norge. På en tur støvsuget for forelskede par og familier. Sådan som vi evighedssingler kan li’ det. En uges ferie fra lørdag til lørdag lidt senere på vinteren, når det næsten er forår.

Derfor sagde jeg for flere måneder siden helt uden bekymringer ja til et foredrag i Kolding fredagen før afrejse. Ingen problemer i det. Jeg kunne jo bare pakke om torsdagen eller måske nå det fredag aften. Herregud, det er jo bare en uge i skitøj.

Så jeg sagde ja og bekræftede. Vi aftalte længde og honorar. Og jeg bekræftede. Forleden fik jeg endnu en mail fra arrangøren med det endelige program, og jeg tænkte, at jeg måske snart skulle bestille togbilletter. Mens jeg sad og tænkte det, kom jeg i tanker om skileje. Det skulle jo være i god tid, havde de vist skrevet fra rejseselskabet.

Jeg fandt den efterhånden gamle mail med rejsebeskrivelser og oplysninger om skileje og printede alle bilagene ud. Skrev en mail til Norge og bestilte ski og støvler. Så var det gjort.

Så hentede jeg de printede bilag og lagde dem foran mig på skrivebordet. Mine øjne løb hurtigt ned over dokumentet og blev naglet til den nederste linje. Hvor der stod, at der var afgang fra Herlev station. Fredag aften klokken 19.30. Goddammit! Ruby Rejser er et gennemordentligt selskab. En ferie er fra ankomst til afgang. Alle timerne i en rumlebus tæller ikke med. Nej, vi ankommer til sæterhytten i Norge lørdag morgen.

Himmel og hav. Hvornår lærer jeg det? Bum, bum. Foredraget slutter 15.30. Det kan ikke ændres. Det giver fire timer at nå til Herlev. Med DSB. Og køreledninger, sporskifter og risiko for sne….

Jeg mailede til Ruby Rejser. Som omgående skrev tilbage, at jeg kunne blive samlet op i Fredericia. Pyh – reddet på stregen, tænkte jeg. Klokken 15.50, skrev de. What? Tyve minutter fra foredragsstop i Kolding til afgang i Fredericia!

Så ringede jeg. Og Ruby Rejser bor i Århus, så de er både venlige og hjælpsomme. Vi finder ud af det, sagde de. Vi snakker med chaufføren, så han ved, du kommer. Der er sikkert både lidt ventetid og trafik, han kan blive forsinket af.

Det kan nemlig lade sig gøre. Hvis jeg kvæler de sidste spørgsmål fra deltagerne. Snupper computer og tasker og spæner ud af døren. Springer ind i den taxa, jeg har forudbestilt. Så kan jeg være i Fredericia på 17 minutter.

Åh, hvad skal jeg med krimiserier i fjernsynet? Når jeg har mit liv lige her.

by - 4 kommentarer

Den endeløse historie om ferieplaner

Jeg planlægger. Ferien, altså. På den måde, kun jeg kan planlægge. Her kommer historien om, hvordan en uges kajakferie i det sydfynske øhav involverer blå racercykel og storskrald.

Det er ikke ligetil at komme til Tåsinge med offentlig transport. Det indebærer skift og tager nærmest urimeligt lang tid. Eller det er sikkert rimeligt nok. Jeg vil bare hellere bruge min tid på cykel end i forskellige busser. Derfor er min blå racer lige nu udsat for en slags overgreb. Den får bagagebærer. Og cykeltasker. Jeg kunne have valgt min mountainbike, som har træk til cykeltraileren. Men man kan ikke cykle over Storebæltsbroen. Og hvordan får man cykel OG trailer ned på perronen og ind i toget? Nej vel? Og sadeltasker på en mountainbike er trods alt et større overgeb end på raceren. Som alligevel bliver brugt mest som pendlercykel mellem Hillerød og Sydhavnen.

Ingen af cyklerne er født til at have bagagebærer, og derfor bliver det en lidt større operation med specialbeslag og sådan noget. Som cykelsmeden tager sig af. Heldigvis havde han tid, så den er klar i morgen.

Men her stopper vi ikke. For jeg skal jo hjem igen fra Tåsinge, når jeg er færdig med at vælte rundt i vand og sove på små øer. Og hvorfor ikke lave en tur ud af det? Som i at krydse over Langeland og sejle fra Rudkøbing til Nakskov? Og tage på opdagelse i det Sydsjællandske, mens jeg bevæger mig mod København. Det tager nok en dag eller to længere, men jeg har jo telt med i forvejen.

Derfor udvikler min ferieplanlægning sig som et større mindmap. Fra kajakferie til cykel-telt-kajakferie. Andre og mere voksne mennesker havde selvfølgelig bare taget den bil, de har i garagen.

Altså finder jeg kogegrej og lejrudstyr frem. Som bare ligger langt inde i pulterrummet. Som så må ryddes undervejs. For at jeg overhovedet kan komme derind. Og derfor udsættes for den minimeringsproces, jeg har haft planlagt længe. Som også hedder at smide alt det overflødige skrammel ud, der bare står der og tager plads op.

Og jeg bager rugbrød til hele ugen. Og planlægger lejrmad, der kan være i cykeltaskerne. Og kajakken. Mens jeg sender en stille bøn op om lidt lettere vinde i næste uge.

Og glæder mig.