For mange år siden. Før verden gik af lave og jeg stadig boede midt i Århus, var jeg mange fredag eftermiddage fast inventar i Vor Frue Kirke. Vor Frue Kirke er en lille kirke midt i Århus. Lille, men kongerigets hyggeligste. Og husede dengang landets bedste kirkesangere.

Jeg er ikke særligt kristen, og jeg går kun i kirke, når jeg skal. Og til jul. Og så kan jeg også finde på at sætte mig ind i en kirke, når jeg vil være i fred for verden. Og ikke lige har et bjerg i nærheden. Men jeg elsker at høre musik i kirker. Det er så perfekt et rum til musik. Kirkerum er smukke og har en vidunderlig akustik. Musik bliver bare smukkere.

I Vor Frue Kirke lavede de et stille-event hver fredag eftermiddag. Med stille korsang og små klassiske musikstykker. Det var et genialt koncept. Jeg jernede hjem fra arbejde, styrtede i Føtex og købe ind, og så satte jeg mig stille ind på en bænk i Vor Frue Kirke og lænede mig tilbage. Jeg holdt et tiltrængt mentalt frikvarter ovenpå arbejdsugen. Pustede den tilbageholdte luft ud af lungerne, tømte mig for tanker og skriverier og lod roen falde på mig, mens guddommelige mennesker sang så smukt for mig. Det varede bare en time, og så var det weekend. Og jeg kunne stille trisse ud i verden igen.

Sådan et frikvarter fik jeg mig også i dag. I smukke, smukke Christianskirken sang Carmen Maria Koppel julen ind. Jeg var ond i sulet, da jeg lirkede kirkedøren op et kvarter for sent. Fordi det tog en time at komme med bus fra Bispebjerg til Christianshavn. Men Maria Carmen Koppel med familie og englekor strøede venlighedspulver og julevibrationer ud over mit tvære fjæs. Og jeg sad bare der og blev mild og god.

De findes. De der musiske og mentale frikvarterer. Kirker er gode til at lave små musiske eftermiddagsarrangementer. Kig efter dem i lokalaviserne, slå en parantes op omkring dig selv, og nyd det.