For fem måneder siden forlod en kær kollega vores etablissement i Hillerød for at søge nye græsgange. Jeg følte savnet, allerede inden hun havde ryddet sit skrivebord. Og tomheden råbte fra hendes forladte kontor i dagene efter. Vi har en fælles passion for store eventyr. Havde begge fundet en slags hjem i antropologien og har en glubende appetit på fantastiske historier. Derfor forærede jeg hende, sammen med en anden kollega, en udflugt til Hundested og Knud Rasmussens hus.

Vi er travle mennesker, og turen blev udskudt. Og udskudt igen. Til vi endelig svor en hellig ed om den 22. oktober. Som intet skulle kunne få os til at ændre på. Vi glædede os på den langsomme og forventningsfulde måde. Skrev små sms’er og mails og lagde planer. Hundested er en rejse væk. Og dagen skulle nydes på oplevelsesmåden. Vi havde derfor sat hinanden stævne allerede kl 9 på Hovedbanegården, hvor vi satte kursen mod Hillerød. Her mødtes vi med anden kollega og trimlede over i Hundestedtoget. På vej på et lille eventyr.

MEN I GÅR VAR DET FUCKING HUS BRÆNDT!??!!

Ikke sådan til grunden. Men nok til at være lukket. Og til at alt strå fra taget var flænset ned for at bremse branden. Et lille trøsteskilt sad på døren. Det fortalte, at huset var lukket indtil en gang i foråret. Men at det ville åbne i intakt stand. Til foråret. Jamen for hulan da. Kunne det ikke have ventet med at brænde til i morgen? Eller bare i eftermiddag? Af alle dage, hvordan kunne det så ske netop dagen før vores besøg? Er det nemesis? Universets hævn, fordi vi var for travle til at komme ud af røret med det samme? For at lade os opsluge af noget arbejde? Eller for at glæde os som tøsede pigebørn på skoleudflugt?

I Hundested samlede vi endnu en kollega op. Og så gik vi da en tur der langs stranden i Hundested. Smuk tur, selvom nogen havde forladt hovedstaden i højhælede sko. Som ikke er specielt terrængående i sand og sten. Og som ikke var kønne bagefter. Vi spiste æbler og boller i græsset udenfor det brændte hus. Ikke nogen ringe udsigt ham Knud havde sig. Når han var hjemme. Og Hundested er pæn. Og kan godt holde til en heldagsudflugt. Også med brudte drømme og brændte huse. Vi sluttede med fiskefrikadeller og plankeøl i det lille Halsnæs Bryghus på havnen. Plankeøl, spørger du? Det er fire forskellige slags øl, serveret på en planke.

Lørdagslærdom? 1. Lad dig ikke kyse af brændt hus. 2. Hundested og high heels er en dårlig kombi. 3. Udsæt rengøring, referater og opvask, men aldrig et eventyr. 4. Må jo til Hundested igen. Til foråret.