Man kan så meget, mens man løber……

Jeg kylede de sunde drikkedunke bagest i skabet og fandt Camelbak-væskesystemet og rygsækken frem. Blev hængende lidt længe i solen på vandsiden med min krimi. Og nød stilheden, ænderne og vandets klukken. Men afsted kom jeg. Ud på Kalvebod Fælled til Kalvebodbroen og videre langs vandsiden mod Kongelunden. Solen strålede, og der var gang i fugleaktiviteten. Gæs, ænder, svaner og måger myldrede rundt i vandet. Hørte jeg en lærke?

Gæs ved Kongelunden

For nogen tid siden havde jeg set ramsløg i Kongelunden, og jeg valsede ind i skoven for at finde dem. De er nemlig ret fine i en salat til lige at give et syrligt pift. Så hvad pokker. Jeg kunne jo lige standse og plukke til aftensmaden. Ramsløg gror ikke så mange steder i Danmark. I Århus dækker de hele skovbunden i Risskov, og hele skoven er hyldet ind i løgduft i forårsmånederne. Jeg ved, at de også vokser på voldene i Christianshavn, men jeg betænker mig en smule ved at plukke aftensmad der. Trafik, tis og andet godt, I ved.

Ramsløg i Kongelunden

På en eller anden måde havde telefonen sneget sig ned i rygsækken. Jeg har den aldrig med. Ellers. Eller mere. Og så ringede den selvfølgelig. Bedst som jeg stod med rumpen i vejret og plukkede løs. Af vanvare tog jeg den. Don’t ever do that. For så var jeg pludselig på arbejde. Dammit. Når nu jeg havde taget den, kunne jeg ligeså godt forholde mig til hans spørgsmål. Så jeg traskede ud af skoven for at få bedre forbindelse og satte mig i græsset. Mens jeg løste hans problem der i solen, afbrudt af lavtgående fly over mit hovede.

Så driblede jeg videre. Med en slukket telefon. Ud, ud af den lange lige sti i kækt tempo. Da jeg ramte ottetallet, ramte jeg noget mur-agtigt. Energien var sevet ud af mig med vinden. Kækheden var blæst væk. Men når nu telefonen alligevel lå der i rygsækken, havde jeg musik med. Jeg løber aldrig med musik. Ellers. Jeg kan bedst lide den lidt meditative ro, som løbeturene giver. Der er så meget lyd i mit liv, og på løbeturene forstyrrer musik mig mere end det gavner. Som regel. Men i dag bragte Marina and the Diamonds mig sikkert hjem. Bag metrolinjen og Ørestaden, over Amager Fælled, gennem Nokken og langs vandet til Slusen.

Ørestaden på bagsiden

Hvor naboerne hyggede på terrasserne med børnene. Og jeg havde nøjagtigt 25 minutter til at svede af og bade, inden min veninde kom til middag. Med ramsløg i salaten.

Weekenden i løb

Min træning er lidt…… hmmm – sjov? For tiden. Jeg har lidt rigeligt at rive i henne i det der sundhedsvæsen. Altså på den sjove nok måde. Det æder bare den tid, jeg ellers skulle være i løbeskoene. Nåmn så må man jo sno sig, og derfor tæsker jeg rigtig mange kilometer mellem fredag og søndag aften. Det kan være smart – eller det kan dræbe enhver træning. Men sådan er det bare lige nu. Også den her weekend.

Fredag landede jeg i løbeskoene kl 18 og satte af ind mod Islands Brygge. Langs vandet, forbi Nokken og ind til barnevognssegmentet på Islands Brygge. Er det ikke fantastisk, at man kan nå det, mens det er lyst? Men træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, og jeg nøjedes med 11 km og nåede hjem i tusmørket.

De sidste weekender har jeg løbet 20-25 km både lørdag og søndag, men jeg havde planlagt en indisk treat til de venner, der kom på besøg om aftenen. Og det tager lidt tid at lave. Derfor bed jeg turene lidt anderledes for denne weekend. Stod tidligt op og tøffede ud i forårsmorgenen. Trissede afsted til Valbyparken og løb bakkeintervaller på Bjerget (jo jeg gjorde, Jesper). Og tøffede hjem igen efter 16 km.

Tryllede løs på indisk hele eftermiddagen og nød resultaterne i godt selskab. Indisk mad er fortrinlig vegetarkost. Det smager fantastisk, indeholder masser af grøntsager, og tilfører protein fra bønner og linser.

Søndag blev så min rigtig lange dag. Jeg løb 30 km, og det gik ret meget bedre, end jeg havde regnet med. Jesper har inviteret Sirus og mig på tur rundt om Amager på lørdag. Og en ting er, at jeg er ultralangsom og sinker de to helt vildt, – jeg skulle helst i det mindste kunne løbe hele vejen.

Amager gik totalt forårsamok. Jeg løb bagom Ørestaden og videre i kanten af Kalvebod Fælled mod Kongelunden. Ude for enden kunne jeg ikke dy mig for at løbe en tur op på diget (jeg lærer det aldrig, vel?)

Udsigt fra diget

Jeg løb afsted, så langt jeg kunne komme. Og selvfølgelig var der spærret med pigtråd og forbudtskilte. Alligevel havde jeg lært noget fra mine forsøg på det andet dige sidste weekend. Så jeg vendte om. Helt lydigt.

Avedøreværket set fra diget ved Kongelunden

I det fjerne aner man gastårnet i Valbyparken

Så jeg løb hele vejen tilbage til Kongelunden og drejede ud over Kalvebod Fælled. Som også var gået helt i forårsmode. Solen væltede ned fra en knaldblå himmel. Jeg smed hurtigt jakken og trak ærmerne langt op over albuerne.

Dem der råber frost og vinter nu, kan så godt vende trutmunden den anden vej og gå hjem. Det her DET er forår.

30 km er langt. Jo, det er. Og jeg skal nok blive mør næste weekend. Men der er også noget særligt ved at komme så langt omkring bare i løbesko. Man oplever anderledes, og det ER godt i kroppen bagefter. Og sådan nåede jeg alligevel op omkring 60-70 km igen i denne uge. Og fik jer med på de sidste 30.