Rundt om Amager – næsten

Lørdag havde Jesper og jeg sat hinanden stævne for at løbe rundt om Amager. Og hvad der var mit livs længste træningstur. Nogensinde. Jeg har ikke helt vænnet mig til at træne på den her måde, men jeg kan godt lide det.

Godt så – vi havde planlagt en eftermiddagstur i noget vejr, der kunne blive til hvad som helst. Lidt sol, lidt koldt, lidt vind, lidt skyer, men dejligt varmt, når solen ramte os. Jeg lagde lidt ekstra tøj i rygsækken, fyldte vandblæren og plankede Jesper for et par gels til turen. Vi løb ud over Kalvebod Fælled, forbi 8tallet i det fjerne mod Kongelunden. Vi drømte sammen om, når de igen åbner digerne, så vi kan løbe deroppe og se ud over vandet. I Kongelunden måtte jeg sige 1 – 0 til vinden og tage lange ærmer på.

Og så fortsatte vi mod Dragør. Forbi Asylcenter Kongelunden, hvor vi blev både beklemte og flove over, at mennesker virkelig spærres inde i så ringe og grimme barakbygninger i årevis. I Danmark. Hvem er de mennesker, der på nogen måde kan synes, det er rimeligt? Er man ikke ulykkelig og bange, så er der her alle muligheder for at blive det.
Men Amager er også dette her:

Og så nåede vi igen ud til kysten og kunne fortsatte med vandet på vores højre side.

På en eller anden måde blev jeg fristet langt over evne til at fræse op ad den eneste ene bakke, vi mødte på vores vej. Jesper er jo i storform til den slags efter hans Transcanaria løb og sidste weekends Crossmarathon på Bornholm. Nåmn der var da også helt pænt på toppen:

Vi fortsatte gennem Dragør, hvor vi kortvarigt standsede for at diskutere, om vi skulle tage den lidt kortere vej hjem ad Englandsvej. Jeg havde en lille bitte krise, men hvad pokker – den slags går jo over. Så vi fortsatte bagom lufthavnen, mens eftermiddagssolen spredte det dejligste lys omkring os.

Her måtte vi standse og proviantere på tankstationen. Jeg var tæt på et udtørret drikkesystem i rygsækken, og Jesper trængte til cola. Vi var sultne og aftensmaden kaldte lokkende, så vi drejede mod Tårnby og gemmer den hele tur til næste gang. Til ære for Sirus kommer lige et billede af vandtårnet i Tårnby. Vi savnede dig på turen.

37,5 km løb vi. Jeg har aldrig løbet så langt på en træningstur. Kriserne brød aldrig ud i lys lue, og i dag har benene det fint. Det gør jo et eller andet, de lange træningsture. Næste uge er ikke helt så skør som de sidste uger. Eller den er skør på en anden måde. Så måske kan jeg sprede nogle løbeture ud over nogen flere dage.