Dramaet i Ordrup – vind en tur i selskab med verdenskunst

Forleden cyklede jeg i temmelig dramatisk modvind fra Rigshospitalet til Ordrupgaard. Det var en af de dage, hvor jeg mest af alt higede efter ro og eftertænksomhed. De dage kommer ofte over mig for tiden. Jeg tænkte derfor, at god kunst og et onsdagsstille museum kunne gøre mig godt. Med en lille flov smag i munden, tilstår jeg, at det var mit første besøg på Ordrupgaard. Som ligger lidt nord for København lige ved Dyrehaven. Jeg ved ikke, hvorfor min vej aldrig er faldet forbi. Nu ved jeg, at det ligger smukt der i skoven. At det har en helt særlig blanding af ny og gammel arkitektur. Og at det har en fin fast samling af klassisk kunst.

Og så har museet lige nu samlet noget af den fineste kunst i verden. Van Gogh, Gauguin og Bernard er samlet i en fortælling om venskaber, inspiration og rasende opgør. Jeg blev klogere af den udstilling. Jeg bliver altid lidt klogere af at se kunst, der kan bevæge mig. Og det kunne de tre. Fortællingen, som udstillingen er spundet over, handler om meget mere end kunst. Den handler om refleksioner over virkeligheden, om tre mænd og om de indre billeder, vi laver om andre mennesker. Og den handler om, hvordan verden kan eksplodere, når indre billeder og virkelighed ramler sammen.

Jeg blev også overrasket. Jeg har set værker af Van Gogh og Gauguin flere gange. Og elsker dem. Men jeg kendte ikke rigtigt Bernard. Og jeg var vild med hans billeder. Desværre blev han for hurtigt voksen og religiøs og mainstream, som det jo sker for nogen mennesker. Men hans ungdomsbilleder! Tag ud og se dem.

Og er man en smule interesseret i kunsthistorie, fortæller udstillingen sin helt egen historie om inspiration og små revolutioner. Eller bevægelser i kunsten. Selvom historien ikke slutter godt, var der mest smil. Og jeg får altid energi af mennesker, der brænder for noget.

Men, for der er et men. Den smukke og rå arkitektur, som skaber spændende og overraskende rum. Og en dejlig cafe midt i det grønne. Har en hæslig akustik. Hvor andre museer er lyddæmpende, er Ordrupgaard et inferno af lyd. Måske var jeg særligt følsom den onsdag eftermiddag, hvor jeg behøvede ro i min hjerne. Og måske var jeg uheldig, at en stor flok franskmænd havde hyret en guide. Eller måske taler museumsgæster fra Ordrup bare mere og højere end andre. Jeg var forstyrret af lyd.

Men det skal ikke holde dig tilbage. Smut bare til Ordrupgaard og se udstillingen. Selv lidt lydinferno kan ikke spolere oplevelsen. Jeg har fået lov til at forære to billetter væk. Og i min verden er retfærdighed suspenderet, så der bliver ingen lodtrækning. Billetterne går til dig, der fortæller den bedste historie om, hvorfor du skal have de to billetter. Fortæl mig din historie torsdag den 17. april kl 12.

PS – udstillingen er der til 22. juni.

emile-bernard-1880s-buckwheat_harvesters_at_pont-aven